Annonce

Annonce

Svar: 3 årig onanerer


21. juli 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Gabriella

Det er normalt at små børn onanerer, nogen gør det naturligvis mere end andre, men det er stadig helt almindeligt.

At børn onanerer hænger ikke sammen med sexualitet på samme måde som hos os voksne. Jeres dreng gør det, fordi det er naturligt for ham at røre ved sine kønsorganer, udforske sig selv og han har fundet ud af, at det her får ham til at føle sig dejligt tilpas, det gør han rolig og han føler det som noget rart. Derfor er det super godt, at I har anerkendt denne lyst og ikke skældt ham ud eller sagt at han gør noget forkert.

Det er dog også sådan, at blufærdighed må læres og det er vigtigt at I forsøger at forklare jeres dreng, at der er visse regler omkring hvornår og hvor man rører ved sig selv. Hvis barnet begynder at sidde og pille sig i skridtet, når der er gæster eller man bare er sammen i stuen, hvis barnet gør det ved spisebordet eller andre steder, så vil det være rigtig godt at sige: "Jeg kan godt forstå, du synes, det er rart at røre ved dig selv – jeg vil gerne have, du gør det på dit værelse”.

Det lyder ud fra dit brev også som om at I har været opmærksomme på dette, når han onanerer er det således ofte i badet, eller når han ligger i sin seng og skal sove. Du fortæller også at han løber ind, afbryder en leg, for at gå afsides og hygge sig lidt for sig selv - sidstnævnte må jeg lige kommentere på ... :)

Man skal altid vurdere, hvor meget onanien fylder i hverdagen og det lyder hos jer, som om at jeres dreng er begyndt at bruge det lidt meget, - spørgsmålet er så hvorfor ...

Du nævner selv at han ofte gør det, når han er 'oppe at køre', det er på dage eller tidspunkter, hvor han har svært ved at finde ro og jeg tænker at han måske bruger onani til at få sig selv lidt ned i gear. Det er naturligvis vældig praktisk for ham, men uhensigtsmæssigt, når de pludselig kommer til at fylde så meget, at han afbryder en leg, for at få sig selv beroliget ...

I bliver ...


Annonce

... naturligvis nødt til at have nogle regler og de kan variere meget efter hvad familie man er. I må finde ud af, om I vil acceptere at han afbryder en leg, for at gå ind og onanere eller om I her er nødt til at gå efter ham, og igen anerkende dette behov, men samtidig fortælle, at nu leger i og det andet må vente til senere ...

Jeg tænker også at han behov for at gearer sig selv ned ved hjælp af onani må stilles på en anden måde. Det vil være rigtig godt, hvis I i en periode, kunne give ham ekstra stor fysisk kontakt. I skal nusse hans fødder, stryge ham over ryggen, massere ham så I hjælper ham med at slappe af på en mere hensigtsmæssig måde. I kan lægge ham op sofaen, sætte en CD på med afslappende musik, og så lade jeres hænder kærtegne hans krop som vandet der drypper, vinden der bruser osv. og følge musikken samtidig med at I fortæller en lille historie.

At onanere 5-6 gange om dagen lyder af meget og man er også nødt til at medtænke, om han bruger det for at opnå opmærksomhed. Han mærker sandsynligvis at det gør noget ved jer, at han får en reaktion. Derfor er det vigtigt at I lige nu bruger lidt ekstra energi på at give ham opmærksomheden på andre områder. Han må gerne onanere, når han er alene, men det må ikke fylde så meget i hverdagen at det nærmest hæmmer ham i leg eller begynder at genere andre og lige nu lyder det som om at der skal sættes noget andet i stedet.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så prøv at have fokus på masser af fysisk kontakt og hjælp ham med at slappe af, prøv med lidt visualiseringsøvelser som man kan forholde sig til, når man kun er 3 år og prøv også at aktivere ham rigtig god fysisk. Han skal bruge sig selv rigtig meget, så han opnår en fysisk træthed og dermed ro.

Har han en løbecykel, et løbehjul, bolde at sparke til, en trampolin at hoppe på osv. Det er vigtigt at I tumler med ham og sørger for at han bruger sig selv fysisk og også mærker sig selv.

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce