Svar: 4 år og forurettet

---

Kære Mor

Jeg tror der er flere grunde til at jeres søn opfører sig som han gør.

For det første er det en naturlig reaktion på at have fået en lillesøster. Fra at have haft jer alene, skal han pludselig dele jer med hende, og hun har haft behov for ekstra meget opmærksomhed og som du selv skriver, så har I ikke haft så meget overskud som I kunne ønske.

Det er en meget fin tanke at han skulle gå til fodbold og dermed få den fulde opmærksomhed fra en forælder. Men børn i den alder skal ofte forsøge forskellige ting, før de egentlig finder det, som interesserer dem. De skal også lære at man ikke kan det hele med det samme, men at det kræver træning og at øvelse gør mester. For de fleste børn i den alder er det heller ikke så vigtigt hvor meget de lærer, men at de går sammen med nogle kammerater og har det sjovt. Og så er det egentlig ligegyldigt om det er fodbold, tennis, svømning, gymnastik osv. Selvfølgelig skal det de går til også være sjovt, men det er sjovere hvis de føler kammeratskab med nogen og går sammen. Altså har noget der 'binder dem sammen'.

Så når jeres søn gerne ville gå til bodbold, så var det måske fordi han gerne ville være sammen med nogle af de andre drenge og når han ikke kunne være på det samme hold som dem, så var det ikke sjovt længere.

Om I gør noget galt i jeres opdargelse, det tror jeg ikke. Det er aldrig nemt at være forældre og konflikter kan ikke undgåes. Der er dog nogle ting som kan hjælpe til at konflikterne bliver mindre.

For det første er det vigtigt at lytte til sit barn. Jeres søn er så gammel at han verbalt godt kan fortælle jer mange ting, men det kan stadig være svært at sætte ord på følelser. Derfor er det vigtigt at I fortæller ham at I godt kan forstå at han har det svært i ...

---

---

... visse situationer. Det er en god idé at sætte direkte ord på, så han ved at I har forstået ham og så han kan rette jer, hvis I har misforstået. I kan f.eks. sige 'jeg kan godt forstå du bliver ved på lille søster nu, hun kan også være smadder irreterende' eller hvis I ikke forstår hvad der sker, så stiller spørgsmålsteg 'hvorfor bliver du så vred lige nu - prøv at forklare mig det' og så lytte til, hvad det er han tænker og føler.

Samtidig er det også utroligt vigtigt at I kan rumme hans følelser. Altså at I kan holde ud at han bliver vred, gal, ked af det osv. uden at I vil ændre på det. Det er vigtigt at kunne rumme hans følelser for nogle gange skal I sætte grænser og sige nej og han skal lære at håndtere de følelser der kommer når tingene ikke går efter hans hoved.

Når I siger nej, skal I naturligvis holde fast i dette og ikke skifte mening. Et nej er et nej. Men nogle gange skal man også overveje, hvad der er i vejen for at give et ja i stedet.

---

---

---

Når du føler at han er irriterende og urimelig, så prøv at fortælle ham det. 'Jeg bliver simpelthen så vred, når du slet ikke hører hvad jeg siger' og prøv at få ham til at lytte. Han synes formodentlig også at du er dødurimelig mange gange. Hvis han spørger om han må få en is og du siger 'nej, vi skal lige spise først', så er han naturligvis nødt til at acceptere et nej og han har også fået en forklaring, men at synes det er i orden er nok for meget forlangt.

Hvis I bliver uvenner, og det gør alle jo nok en gang imellem, så er det vigtigt at du tager ansvaret for at I mødes igen. 'Jeg blev så gal, da du gjorde xxx, så sagde du sådan og så blev jeg endnu mere gal og råbte op, men nu er jeg ikke gal mere, er du?' Forsoning er altid vigtigt.

Fortsat held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---