Svar: Får hun nok mad?
Kære Gitte
Tak for dit brev, det er godt du skriver :)
Du fortæller at du er stoppet med at amme og ud fra den plan du har sendt, så fremgår det at du ikke har erstattet amningerne med flaske ... Din datter får kun 2 flasker dagligt og det er ikke nok!
Det er godt at du bruger mælk i skemaden, det skal hun have. Det er også fint at hun får lidt vand af en kop (det går jeg ud fra at hun gør - det fremgår ikke af planen?), men det er ikke nok. Det handler både om at hun skal have mælk, skal have calcium nok, men også om at hun skal have væske nok og det får hun langt fra, som planen ser ud nu.
Calcium er vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calcium indtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering og jeg bliver nødt til at sige, at din datters indtag er langt under, hvad man anbefaler.
Din datter skal have mindst 750ml mme dagligt (gerne mellem 800-1000) - svarende til 5-6 flasker i døgnet og det handler både om at give hende mælk nok, men også give hende væske nok.
Du fortæller at din datter vejer 9 kg, hun er således en stor pige og hun har brug for rigtig meget væske. Du skal regne med at hendes samlede væskebehov for et døgn er ca 1350ml og det får hun langt fra!
Jeg vil derfor anbefale dig at skrue ned for mængden af skemad og supplere op med en flaske, så hun får både mælk og væske nok. For at dække hendes jernbehov skal hun også have mindst 400ml mme dagligt, får hun ikke det skal hun have jerntilskud.
Gennem kosten får vi to typer jern: Non-hæm jern hovedsageligt fra kornprodukter, grøntsager og mælk, ...
... samt hæm-jern fra animalske produkter som kød, indmad og fisk.
Optagelsen af hæm-jern er høj og levnedsmidler med hæm-jern er derfor gode jernkilder. Optagelsen af non-hæm jern er dårlig, men kan fremmes af andre dele af måltidet f.eks. kød og vitamin C. Man ved at mælkeprotein, calcium, fytinsyre, fibre og garvesyre hæmmer jernoptagelsen og derfor anbefales det at man giver jern sammen med f.eks. lidt frugtmos eller lidt juice og ikke sammen med f.eks. mælkeprodukter.
Jern har betydning for mange ting i kroppen, men den vigtigste er at jern er med til at transportere ilt rundt i kroppen. Når man anbefaler ekstra jerntilskud til børn, så er det for at forebygge jernmangel i 2 leveår. Hvis barnet ikke har jern nok i kroppen, så danner barnet ikke nok røde blodlegemer, hvilket medfører blodmangel/anæmi.
Din datter er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at spise sig til den mængde jern hun har behov for via skemaden og hun skal have jern dagligt, for at forebygge at hun ikke får jernmangel, når hun er 12-24 måneder.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 6: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes lidt agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Flaske og tilbydes lidt frugt som nu
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen lidt agurk, brødskorper eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske som spises i søvne
Jeg håber at ovenstående viser dig hvordan din datters behov er og at du kan bruge mine tanker og forklaring omkring, hvorfor de store mængder mælk / væske er vigtigt :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.