Brev:
Søvn om dagen og rytme
Hej Helen
Min søn på snart 5 mdr sover godt om natten, og det er jeg fantastisk taknemmelig over. Han sover som regel mellem 19-19.30 og indtil 5.30-6.00 i streg uden mad. Det har han efterhånden gjort i et par måneder nu, så her klager jeg bestemt ikke.
Meeen om dagen ser det helt anderledes ud desværre. Han har i 3 måneder præsteret at sove 45 min ved alle 3 lure – formiddag, middag og eftermiddag. Enten vågner han og er glad, smiler, griner og ligger og prøver at proppe fødderne i munden, når man kommer ud til barnevognen, og man tænker at han da må være frisk, men efter 10 min oppe kan jeg se at han gnider øjne og gaber, hvilket resulterer i en enorm træt og pyldret baby, der kun vil bæres på konstant.
Jeg har selvfølgelig prøvet alt, synes jeg selv, gå med barnevogn, vugge, give sut, svøbe, ekstra mad inden lur osv. – resultatet er det samme: 45 min. Førhen om morgenen lagde jeg ham oftest ned, når han havde fået mad kl. 6, hvor han så sov en times tid mere, men min egen SP anbefalede at stå op med ham, så søvnen kunne blive længere om dagen – dette hjælper nogle dage, men langt fra alle.
Jeg har prøvet at holde ham vågen i flere timer (maks 2 timer), men dette kan kun gøres ved at køre med ham f.eks. ved at tage ud og handle og så sover han som regel et par timer når vi kommer hjem, men det kan jeg jo ikke gøre hver dag :)
Hvis vi bare er derhjemme, så bliver han træt allerede efter 1 times tid – er det normalt hos en baby på snart 5 måneder?
Det skal tilføjes at han er en meget observerende lille mand, ...
... der suger alt til sig af indtryk og lyde, f.eks kan han ikke koncentrere sig om at spise hvis der er andre i rummet. Hans hoved drejer sig efter far, der går igennem stuen osv. Jeg havde egentlig håbet at søvnen om dagen ville blive bedre, når vi skulle starte på skemad, men det synes jeg desværre ikke har ændret noget. Vores dag ser omtrent sådan ud:
6.00: vågner og får flaske 180-200 ml. Står op
7.30: I barnevogn til tidlig formiddagslur. Hvis vi er heldige sover han måske 2 timer – måske kun 45 min. Her har jeg også prøvet at tilbyde han en lille flaske inden putning, men han spiser som regel ikke ret meget
9.00: flaske 160-180 ml
10.30: lur – 45 min
12.00: grød: majsgrød eller rismelsgrød med forskellige toppings (sveske, frugt) + vand + mælk
12.30: Middagslur – 45 min
15.00: flaske 160-180 ml – eftermiddagslur
17.30: grøntsagsmos (kartofler og gulerødder)+ vand+ mælk og frugtmos til dessert
18.30: aftensbad og flaske. Sover omkring kl 19
Det er svært at give han en rytme med 3 lure, når de fleste lure er så korte – har du evt et godt råd?? Jeg kan aldrig nogensinde forestille mig at han kun skal sove 2 lure eller 1 lur på et tidspunkt, når han bliver ældre.
Jeg håber, du kan komme med et godt råd om, hvordan vi kan få en lidt mere fast rytme på vores dagligdag - der er så mange ting jeg gerne vil med ham f.eks. rytmik, mødregruppe osv. , men må desværre ofte melde afbud fordi jeg står med en overtræt baby: Håber du har nogle guldkorn.
Ps. han vejer 7,5 og er 70 cm lang
Kærlig hilsen T
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. januar 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu næsten 4 måneder gammel, og jeg oplever, at...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...