Brev:
Mælkebehov og klar til pasningsordning
Hej Helen
Vores datter er nu lidt over 9 mdr. gammel, udvikler sig fint og spiser godt (med pincetgreb), men kravler dog ikke endnu (er slet ikke oppe at rokke eller lign.) og protesterer altid når hun bliver lagt på maven..
Om nogle få uger skal hun starte op i en pasningsordning – og jeg på arbejde igen - og i den forbindelse har jeg nogle spørgsmål om mælkeindtag mv. Vi vil jo gerne gøre hende så ”klar” som muligt, både for hendes og vores egen skyld.
Vores dag ser nogenlunde sådan ud:
6.30 Vågner
7.00 Grød, som regel med lidt frugtmos eller frugtstykker, mælk af kop
8.30 Lidt brød, frugt eller A38, vand
9.00-10.00 Puttes, ca. 90 ml mme (sover 1 ½ time)
12.00 En halv rugbrødsmad med leverpostej, fisk o.lign., agurk eller lign., vand
13.30 Lidt frugt, vand
14.00-15.00 Puttes, ca. 90 ml. mme (sover nogengange 1 ½ time, vil andre gange ikke sove, især hvis luren om morgen kommer til at ligge efter kl. 10)
16.00-17.00: Lidt frugt eller grøntsagsstænger, vand
18.00: Grøntsagsmos, vores aftensmad (kødsauce fx), grøntsager at bide i, vand (hun spiser som regel rigtig meget)
19-20.30: Puttes, tilbydes 220 ml mme (drikker tit meget lidt, måske 40 ml, vågner en time senere og drikker ca. 90 ml.).
21-22: Vågner lidt op og sover nemt videre, hvis hun får tilbudt flaske, men drikker ikke ret meget
ca. 3: Vågner op, og vi er begyndt giver hende sut+ vand, og kan som regel få hende til at falde i søvn efter ½- 1 time (prøver at vænne hende fra mælk om natten)
Som du sikkert kan se ud af dagsplanen er vores primære udfordring pt. flaskerne med mme. Vi har længe været opmærksomme på, at mælken var blevet en søvnassociation for vores datter, og det er vi derfor i gang med at prøve at ændre på mhp. opstart i pasningsordning og bedre søvn for os alle (forhåbentlig).
Jeg er dog i tvivl om, hvilke flasker jeg skal skære væk, da jeg - med hendes nuværende mælkeindtag om aftenen - er bange for, at hun får for lidt mme, hvis flaskerne om dagen helt skal udgå?
Når vi putter vores datter til lure om dagen sker det som regel indenfor, hvor vi sætter os med hende i soveværelset. Så snart hun får flasken i munden er det som om, at hun ved at nu skal hun sove – hun lukker øjnene ret hurtigt. Når hun drikker af flasken er ...
... hun begyndt selv at skubbe den ud undervejs og tage den ind i munden igen utallige gange, lidt som om at hun har brug for en pause eller ikke rigtig er sulten? Hun drikker imidlertid ikke så effektivt på den måde, og tit får hun ikke drukket ret meget før jeg må give hende sutten, så hun ikke når at falde helt i søvn med flasken i munden.
Jeg lægger hende derefter straks fra mig og over i hendes egen seng. Her falder hun som regel i søvn med det samme, ellers aer jeg hende lidt, giver hende evt. flasken igen mens hun ligger ned, men sørger igen for at hun ikke når at falde helt i søvn. Hun kan godt falde i søvn i sin barnevogn, hvis jeg går tur med hende, men tit prioriterer jeg at være derhjemme når hun sover for at få ordnet diverse gøremål.
Når vi putter hende til natten foregår det på samme måde, igen synes jeg ikke hun drikker ret meget af flasken mere – det er som om at hun ikke kan rumme alt det mælk, når hun spiser så meget som hun gør? Jeg er derfor også meget i tvivl om jeg skal give hende flaske, når hun vågner op et par timer efter vi har puttet hende, da hun heller ikke her drikker så meget? Og det virker også lidt forkert, når vi nu nægter hende mælk senere på natten?
Tror du hun er for mæt af aftensmad til at ville drikke mælk, når vi putter hende - og skal vi prøve at holde igen med maden?
Jeg har også overvejet om vi skulle give hende mælk i stuen i stdet, men flasken er bare så nem en måde at få hende til at falde til ro på. Men det er måske forsøget værd..?
Hun har aldrig villet drikke mælk, når hun vågner om morgenen (kun hvis det er meget tidligt og hun skal sove videre, men her prøver vi jo så at give hende vand i stedet) – men starter dagen med grød, hvilket fungerer fint. Til gengæld virker hun glad for flaskerne om dagen, og derfor synes jeg også det er lidt svært at skære dem væk – selv om jeg godt kan se, at det nok er det smarteste i forhold til madindtag, pasning osv. Jeg tænker også på, om det fortsat at få flaske om dagen inden lurene kunne gøre hende mere tryg, når hun starter op i pasningsordningen?
Jeg er virkelig kommet meget i tvivl om, hvad der er bedst at gøre. Håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål og glæder mig til din tilbagemelding.
Venlig hilsen
Pigens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.