Annonce

Annonce

Svar: Mad i hånden og urolig søvn


3. august 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Betzy

Tak for dit brev, dejligt at høre, at det går stille og roligt fremad :)

Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og det er rigtigt, at det nu vil være rigtig godt, at I en gang imellem tilbyder jeres datter lidt i hånden, som hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. Det giver god mundmotorisk øvelse og motiverer hende til at spise mere mad med bid i og mad, der smager af mere - mere familiemad :)

Hun skal naturligvis altid være under opsyn, når hun sidder med noget og I vil f.eks. om aftenen kunne give hende lidt ris med list sovs, mosede grøntsager, små stykker frikadelle osv. men ved siden af, imens I sidder ved bordet og spise færdig, kan hun så få en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli, et stykke brød eller lignende at gumle på. Altså prøve at få lidt af det i hånden som I andre spiser.

Frugt er godt, især de lidt blødere frugtstykker som hun kan sutte saften ud af. Det er f.eks. appelsinbåde, fersken, blomme, nektarin eller lignede. Et stort jordbær er måske også en muligt, lidt melon, kiwi eller hvad I nu kan finde på. Generelt gælder at det skal være forholdsvis stort, så hun kan holde om det og sutte på den. Sådan noget som æblebåde knækker meget let og kommer let galt i halsen, så de mere bløde typer frugt er en idé.

Det lyder som om at jeres datter tygger godt og er god til det med små stykker mad, hun har også mange tænder ... måske hun derfor meget hurtigt får sig gnavnet igennem 'mad i hånden' og har mere glæde af at få små bidder der skal tygges - det er selvfølgelig en mulighed ... hun skal i hvert fald være under opsyn, når I giver hende mad hun selv skal sidde med! Jeg synes ikke I er pylrede, det er en reel bekymring og I må forsøge jer lidt frem :)

Det vil også være en idé at lave nogle ristede rugbrødsbjælker til hende. Tag et helt mørkt rugbrød uden kerner og skær nogle humpler / stammer, som du rister i ovnen. De skal være sprøde i kanten og stadig lidt bløde i midten - så kan hun sidde og ...


Annonce

... gumle på dem. Du kan også give hende andre former for brødskorper, du kan købe grove skorper i butikken, du kan forsøge med f.eks. en tvebak.

Det vil være rigtig godt at hun fortsat få grøntsagsmos, det er vigtigt at hun bliver fyldt godt nok op og samtidig får hun vigtige vitaminer osv. ved at spise grøntsager. Samtidig er det lettere at energiberige hendes mad, når hun får grød og grøntsagsmos og hendes energibehov er jo meget stort stadig væk. Hun skal jo til at lære at kravle osv. og udvikler sig meget, vokser meget osv. Så fedtstof er vigtigt og det er lettest gennem grød og mos .. Du kan med fordel bruge grøntsagsmosen som smørbar pålæg på brødet og på den måde få lidt i hende.

Hendes uro om aftenen, tænker jeg hænger sammen med hendes øgede motoriske udvikling. Hun har naturligt svært ved at finde fysisk ro og overgive sig til søvnen. Jeg tænker dog også at vejret og varmen spiller ind. Mange børn har rigtig svært ved at sove i øjeblikket, fordi det er varm og søvnen om dagen bliver også let forstyrret om sommeren. Mange er ude i haven, der grilles, naboens børn leger osv. og der er generelt mere uro omkring søvnen dagen igennem ... Det kan også være derfor at jeres datter har svært ved at sove om dagen og karter rundt i sin barnevogn.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hun bliver jo også mere og mere bevidst og vil følge mere og mere med i hvad der sker omkring hende, får sværere ved at koble fra osv.

Så mon ikke alder og årstid her spiller lidt ind og så er det naturligvis også en mulighed at hun har ondt i ørerne. Har hun været forkølet? Hvis hun har, så kan hun have lidt væske i ørerne. I kan prøve at elevere hendes hovedgærde, så hun sover lidt højere med hovedet og se om det vil gøre nogen forskel. Du kan prøve at trykke ind med en pegefinger foran øret, på den lille hudfold der sidder ved kinden foran øret - hvis det gør ondt på hende, når du trykker der, så har hun væske i ørerne.

Jeg håber I kan bruge lidt af mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce