Annonce

Annonce

Svar: Kompliceret amning og utilfreds lille mand


4. august 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tillykke med den lille dreng. Verden ser nok anderledes ud hos jer, når jeg nu svarer dig idag ... men jeg håber du kan bruge mine tanker alligevel :)

Min umiddelbare tanke er at din dreng ikke får mad nok lige nu og det fornemmer jeg af flere årsager:

1. Han bliver tydeligt frustreret ved brystet, afviser, slipper, laver flitsbue, vil ikke die

2. Hans afføring er blevet mørkere, tyndere, der kommer mindre af den og den lugter mere

3. Han falder ikke til ro efter et måltid, han virker ikke mæt og afslappet, men powernapper og ligger med store mørke øjne eller græder

4. Du kan ikke fornemme mælkemængden som tidligere og når du malker ud, så kommer der ca kun 1/3 af hvad du plejer at kunne producere

Der kan være flere årsager til at mælkemængden falder. Det kan hænge sammen med stress, at du naturligt sidder og spænder i kroppen, når han afviser. Det har også noget at sige hvordan han dier, hvor godt han får stimuleret dit bryst og det kan være svært for ham at stimulere nok gennem en suttebrik. Det kan også have noget at sige, hvordan du får stimuleret med brystpumpen og så er det generelt svært at opretholde en tilstrækkelig mælkemængde med en brystpumpe. Du kan gøre det i en vis periode, men derefter bliver det svært ...

Du skriver at du drikker hvidtøl - det er et gammelt husmoderråd, men det anbefales ikke mere. Der er alkohol i hvidtøl og det vil naturligt gå via modermælken over til barnet. Maveproblemer eller ej, så bør du stoppe med det :)

Det bedste du kan gøre for at øge din mælkemængde er at få din dreng til brystet og vil han ikke det, så må du stimulere og malke ud med brystpumpe. Det er rigtig godt at du har dobbeltaggregat - det øger din mælkemængde betydeligt.

Det er hyppigheden af amning / udmalkning der øger din mælkemængde og det betyder at det giver mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Hvis din dreng sover, kan du derfor med god grund sætte dig med pumpen og få stimuleret lidt ekstra og udnytte tiden mellem amningerne. Den mælk du malker ud vil du naturligvis kunne give ham efterfølgende.

Det går forholdsvis hurtigt med at danne mælk igen, efter 1 time har du dannet ca 45 % af mælk, efter 2 timer ca 75 % af mælken. Så selvom du har malket ud og han så vågner og vil have mad 1½ time efter, så er der altså noget for ham at få.

Det vil være rigtig godt at du eftermader ham ved hver ...


Annonce

... amning, så du er sikker på at han får mad nok og vil han ikke ammes, så må du give ham et fuldt måltid fra flaske. Det er vigtigt at han bliver fyldt rigtig godt op, for også at kunne sove godt og lige nu sover han dårligt fordi han ikke får mad nok.

De 200g om ugen er minimum vægtøgning, han må meget gerne tage mere på og måske hører han til dem, der har behov for det dobbelte ... Det er jo ikke til at vide.

Med hensyn til mælkeindtag, så skal du gå ud fra at han har behov for ca 1/6 af sin vægt i døgnet og det betyder at hvis han nu vejer f.eks. 4800g, så er hans døgnbehov 800ml mælk. Fordeler vi det på 6-8 måltider, så skal han altså i gennemsnit have mellem 100-135ml hver gang. Vejer han mere skal han naturligvis have mere.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Da du gerne vil have gang i amningen, så vil jeg anbefale dig at du starter med at lægge ham til brystet, får ham til at die godt og effektivt på den ene side. Sæt dig evt. med lidt lune omslag på brystet inden du lægger til, eller malk lidt ud med brystpumpen, så du får sat gang i nedløbsrefleksen og læg ham til, når mælken løber fint (det kan gøre ham lidt mere tålmodig). Du kan også dryppe lidt mælk ind i mundvigene på ham eller fylde lidt mælk i brikken, så han kan smage at der er noget at komme efter og derfor tager fat.

Når han har spist, så skal han bøvse, skiftes og herefter giver du ham så ekstra mælk på flaske, som han er vant til at få. Når han er fyldt godt op med mælk så svøber du ham og putter ham til lur. Hvis han ikke har ville amme eller du føler at du har masser af mælk stående i brystet, som han ikke har fået ud, så sætter du dig og malker ud med pumpen, så den får lov til at lave det arbejde som han skulle have haft gjort. Du kan 'tømme' den side han ikke var i stand til at tømme og du kan med fordel tage toppen af modsatte side, som han skulle have haft (det han fik på flasken efter skiftning).

På den måde får du stimuleret begge bryster imellem hver lur og får forhåbentlig øget din mælkedannelse lidt mere. Hvis du er nået dertil, hvor du tænker at amning, udmalkning, flaske osv. bare er for meget, så vil jeg anbefale dig at du går over til flaske, men malker det ud du har og giver din dreng din udmalkede mælk når det er muligt. På andre tidspunkter må han så få modermælkserstatning :)

Husk at amning ikke skal være for enhver pris, man skal også kunne nyde sit barn og den første tid som nybagt mor ...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce