Annonce

Annonce

Svar: Kost, søvn og tænder


4. august 2009

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lilleknud

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du har ganske givet ret i at der er en sammenhæng mellem jeres datters sparsomme indtag af mad og afbrudte og kortvarige søvn. Det er ikke meget at sove 11-12 timer sammenlagt, når man er 9 måneder gammel, så lidt mere mad indenbords og lidt mere søvn i dagtimerne kunne være ønskeligt ...

Mange børn lukker munden for skeen når de er 9-10 måneder gamle og de kan som jeres datter også finde på at lave opkastnings bevægelser. Det kan naturligvis skyldes at barnet har ondt i halsen, er forkølet, har problemer med tandfrembrud osv. som hos jer, men meget ofte skyldes det at børn i denne alder har lidt mere vilje og man ser mere af deres spirende personlighed. Det er således ofte et udtryk for at barnet gerne vil spise selv.

Jeg vil derfor anbefale jer at I prøver at give hende mere rigtig mad, mad i stykker, mad som I andre spiser. Gerne mad hun kan spise med fingrene og øve sit pincetgreb med, men også gerne mad I kan give hende med fingrene eller med en gaffel. Når I giver hende maden, så prøv at få den lagt ind i siden af munden på hende, så hun med det samme tygger sammen om den og ikke bliver siddende med maden foran i munden på tungen.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, frisk frugt eller bær i hånden, vand af kop.

Formiddagslur (ingen flaske) og det er fint, hvis hun sover bare 45 minutter her

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med små bidder af frikadelle, pølse, godt kogte pastaskruer, kogt ærter, majs, gulerod, kartoffelbåde eller lignende. Prøv om I kan få lov at supplere med grøntsagsmos og det må gerne være mos fra glas - men vil hun ikke, så lad hende spise lidt af det andet med 'mere bid i'. Vand af kop.

Puttes til middagslur, evt. med en flaske i håb om at hun så sover lidt længere - gerne 1½ time - det kunne være dejlig for jer alle :) Hvis hun ikke kan sove ude, så kan du evt. lægge dig med hende, da børn i denne alder ofte også har behov for ekstra fysisk kontakt for at ...


Annonce

... finde roen og overgive sig til søvnen :)

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Vand af kop. Maden skal tage udgangspunkt i det I andre spiser og retter med hakket kød, lys fisk og sovs er ofte godt: Lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, farsbrød, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks med pesto, rødspættefileter med tomat og parmesan osv.

Hele tiden medtænke at hun får mad som hun kan tygge sig igennem og spise mere eller mindre selv og suppleres med lidt på ske, når I kan få lov. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften evt. flaske, men kan hun sove igennem uden er det fint. Bare hun får sine 400ml mme dagligt, så er hendes jernbehov dækket ind.

Med hensyn til boller, så vil jeg anbefale jer at bage nogle havregrynsboller til hende:


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

----

Du kan give boller som mellemmåltider, komme smør på, servere med lidt ost i stænger, evt. lidt frugtmos eller måske lidt marmelade, hvis det en dag skal være ekstra lækkert ...

Jeg tænker altså at mere familiemad, mere udfordrende mad måske vil give hende lidt motivation til at spise igen fordi det anerkendes hendes lyst til selvstændighed. Jeg tænker også at I er nødt til at skrue flaskeindtaget lidt ned, så hun ikke automatisk får flaske hver gang hun ikke spiser .. så er hun jo heller ikke sulten til næste måltid :) Og så tænker jeg at hendes tandfrembrud også spiller ind og at det forhåbentlig er ovre nu, hvor jeg svarer jer i dag.

Fortsat held og lykke, håber I er hjulpet videre på vej:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce