Annonce

Annonce

Svar: Manglende bøvser og luft i maven


15. august 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lene

Tak for dit brev - du skal ikke være ked af at skrive, det er jo netop meningen med en brevkasse :)

Nogle børn er rigtigt gode til at bøvse, andre prutter mere og kommer af med luften på den måde. Det vigtigste er at barnet trives og virker til at have det godt.

Det er naturligvis lidt lettere med et barn, som efter et måltid kommer med en stor og tydelig bøvs, af med luften og sove roligt videre - hvor børn der skal have luften igennem hele mave-tarmsysten og ud som prutter, naturligt vil sove mere uroligt og have mere mavekneb - men begge dele er normalt og du skal ikke have dårlig samvittighed eller føle at du gør noget galt, hvis din datter ikke vil bøvse ...

Når du giver din datter mad, så prøv at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur. Herefter skal du pludre lidt med hende, skifte hende osv. og inden hun så skal sove igen, så har hun sandsynligvis behov for en lille ekstra ammetår fra modsatte bryst.

Når hun er færdig med at spise ved et bryst, så giv hende 2-5 minutter, hvor hun kan bøvse. Princippet er at hendes ryg skal holdes lige og armene skal være lidt løftet. Det vil sige at hun enten skal helt op over din skulder, så hendes arme ligger løftet op over din skulder og ryggen er lige, imens du støtter hende under hendes lille numse. Du kan evt. klappe små lette klap på ryggen for at hjælpe luften opad og ud.

Du kan også holde hende med begge dine hænder rundt om hendes brystkasse, så hendes arme løftes lidt der og så sidde med hende foran dig, så I kan bruge bøvsetiden til at pludre lidt sammen - hvilket hun ...


Annonce

... naturligvis vil blive bedre til i takt med at hun bliver ældre. Lige nu vil hun de fleste gange bare hænge slapt og sove godt, når hun er blevet ammet og kommer der ikke nogen bøvs, så glem det - der er ikke nogen grund til at sidde og vente længe på den :)

Hun hun efter et måltid bare er fuldstændig slap og mæt, så put hende så hun kan få sovet. Du vil her sandsynligvis se, at hun efter måske 40 minutter begynder at røre på sig, småklynke og smaske lidt. Her er det bøvsen som har fundet vej op. Nogle gange vil hun gylpe lidt og sove videre, andre gange vil hun have behov for at komme op og slå sin bøvs, evt. få en sut og så blive puttet igen.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil være rigtig godt, at du i hendes vågne perioder, hjælper hende med at holde lidt gang i maven. Det gør du ved blandt andet at cykle med hendes ben, bukke og strække dem, trykke hende under fødderne og ved at give hende lidt mavemassage. Et lunt bad kan også få hende til at slappe af og give ro i maven og også en føntørrer på numsen, når hun ligger uden ble på puslebordet, kan hjælpe tarmene til lidt ro. Pas dog på den ikke bliver for varm!

Det vil også være rigtig fint, at du gør det til en vane at putte hende med en sut nu og evt. en sutteklud ved ansigtet. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således luft og mælk videre gennem mave og tarm uden at der kommer yderligere mad med derned. Det at få en sut at sove på, lige efter hun har spist godt, kan derfor være en rigtig god idé og give mere ro i maven og dermed mere rolig søvn.

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce