Annonce

Annonce

Brev:

Virkelig farsyg ...


16. august 2009

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Virkelig farsyg ...

Hej Helen.

Nå nu er jeg endt ud med at skrive et brev til dig, da vi efterhånden er ved at være en del frustreret herhjemme (nok mest mig).

Men som overskriften lyder så er vores Hjalte-dreng, på snart 20 mdr., virkelig farsyg. Så snart far er i syne så er jeg (mor) praktisk talt luft ... Det svinger dog - nogen dage er jeg som en nullermand i hjørnet og andre dage som et stykke legetøj der godt kan bruges indimellem (hvis du forstår).

Når jeg siger farsyg, så mener jeg, at ved bordet skal han sidde ved siden af far (og lige for tiden ovenpå far), det skal være far der hælder mælk og mad op, det er far der skal lege med Hjalte, far skal skifte ham, far der skal køre bil og det er far han vil over til når han er ked af det eller vi er ude nogen steder. Det var vist et lille udpluk af det at Hjalte er farsyg..

Jeg ved godt, at han har nået den alder hvor han enten er mor- eller farsyg, at han er ved at finde ud af at han er et selvstændigt individ og er ved at løsrive sig fra mig som han har været ét med siden han blev født, men behøver det være så meget?

Han har det sidste år været en del syg, såsom lungebetændelse x flere, snot og hoste og feber som har ført til feberkramper flere gange, opkast og diarre osv.. Det har betydet at han har været en del hjemme og det har været mig der har været hjemme med ham stort ...


Annonce

... set hver gang (da jeg er studerende), og det har været mig og er stadig mig der giver ham medicin når han skal have det (hvilket han jo selvfølgelig ikke er glad for) og så er jeg jo den onde, jeg er dog begyndt at sige til min kæreste om han ikke vil være sød at give ham medicin.

Jeg ved at jeg er lidt mere bestemt i min opdragelse af Hjalte end min kæreste er, men jeg er af den opfattelse, at hvis han kender til grænser og ved hvor de går, så bliver han mere harmonisk og lærer hvordan livet er senere hen (håber det giver mening?)

> Men kan min rolle og væremåde være nok til at have noget at gøre med at han er så farsyg?

> Skal jeg ændre min måde at være på/opdragelsmåde?

> Skal jeg begynde at sige, at "nu er det mor der hælder mælken op, og hvis hun ikke må det så får du ikke noget" eller???

> Skal min kæreste sige at "nu hjælper mor dig lige skoene på" når han kommer grædende hen til ham efter jeg har forsøgt at give ham dem på??

Jeg kan mærke at jeg er begyndt at trække mig væk fra Hjalte når far kommer hjem og er begyndt at miste lysten til være sammen med Hjalte når far er der. ( Tror det kunne minde lidt om mobning faktisk!!!). Det går jo selvfølgelig også ud over mit forhold til min kæreste.

Det var virkelig langt, men håber du er kommet igennem det og vil give os nogle gode råd!!

Venligst Catrine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce