Brev:
Kolik eller ...
Hej Helen.
Jeg skriver til dig, fordi jeg efterhånden er desperat og håber, du kan give mig nogle brugbare råd.
D. 17. juli blev jeg mor for første gang til den dejligste lille Alfred (født 35+5 og altså godt 3 uger for tidligt). Han vejede 3400 g og målte 51 cm, og bortset fra noget knirken og senere lidt gulsot, som han fik behandling for, var han i fin form. Dog med motorisk uro, hvilket blev betragtet som tegn på umodenhed.
Vi var på sygehuset en uge p.g.a. gulsoten, og fordi han skulle opserveres for abstinens i forhold til noget medicin, jeg får (Efexor 75 mg. og Lanzoprazol Hexal 30 mg. - sidstnævnte tager jeg ikke mere p.g.a. amning).
Nu til mit spørgsmål:
Alfred er nu 1 måned og fortsat MEGET urolig. Der er endnu ingen rytme, så derfor kan det være lidt svært at konkretisere tidsrummet for uroen, men mellem kl. 17 om eftermiddagen og frem til kl. 10 næste formiddag er han urolig mere eller mindre konstant. Måske afbrudt af 1 times søvn et par gange.
Uroen viser sig motorisk i basken med især armene men også benene. Han mosler rundt, hvis han bliver lagt, og ofte også selvom han er hos sin far eller mig. Han har knyttede hænder. Han trækker benene op under sig. Han presser, så han bliver helt blå i hovedet. Han siger en lyd og gør, som om han rømmer sig (kan bedst beskrives som den lyd, vi andre vil sige, hvis det kilder i halsen, og vi forsøger at få det til at stoppe).
Han ved ikke, hvad han vil, eller er meget utydelig i sine signaler. Han vil ikke ligge ned. Han gylper ENORMT MEGET. Han skriger ikke, hvilket jeg har forstået er et typisk kendetegn på kolik, men han har mange brokkelyde.
Jeg ammer ham, og derforuden får han Nutramigen på ...
... flaske. Det har han fået siden fødslen p.g.a. gulsoten og det faktum, at jeg ikke kunne malke nok ud. Når vi er fortsat med det, er det primært p.g.a. hans uro - jeg ville ikke få noget søvn, hvis han skulle ammes fuldt, men også fordi vi giver ham Mylicondråber før hvert måltid. Han spiser ca. hver 3.-4. time. Han får lidt flaske med Mylicon. Så venter vi lidt - hvis det kan lade sig gøre - hvorefter han bliver ammet eller får flaske.
Han bliver ammet fra begge bryster. Allerede kort tid efter måltidets begyndelse begynder han at trække benene op under sig, presse, knytte hænderne, sige den der rømmelyd og gylpe. Sådan fortsætter det måltidet igennem og LÆNGE efter. Det kan tage flere timer (i nat blev han ammet kl. 0.50 og sov først igen kl. 6.00 efter endnu et måltid omkring kl. 4.00).
Han kan godt falde lidt til ro i mine arme, hvis han nærmest sidder op, eller når han "sidder" på sin fars mave og læner ryggen mod hans ben. Men pludselig vågner han op, trækker benene op under sig, presser, knytter hænderne eller basker rundt med arme og ben, bliver lidt ked af det og enten prutter eller gylper - oftest det sidste. Hvis vi lægger ham i liften, vågner han straks op, basker med arme og ben, "rømmer" sig og gylper ofte - også længe efter et måltid. En sjælden gang er han så træt og udmattet, at han faktisk småsover fra det. Vi har prøvet med vand og sukkervand, men uden den store effekt.
Han har afføring og vandladning hver dag - ikke ved hver bleskift, men flere gange om dagen (bliver skiftet, hver gang han spiser).
Jeg kunne helt sikket skrive meget mere, men jeg har en vågen baby, så jeg håber, det er information nok.
Hilsner fra en desperat mor!!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.