Svar: Vil ikke tæt fysisk kontakt
Kære mor
Når man er 10 måneder gammel, har man rigtig travlt med at opleve verden og viser i den alder netop mere temperament og egen vilje.
Man ser det ofte ved at barnet begynder at protestere højlydt over at skulle ligge på puslebordet og få skiftet sin ble, barnet lukker munde for skeen og vil pludselig ikke spise, når man handler og barnet sidder i indkøbsvognen får han pludselig øje på et eller andet på en hylde og himler op indtil man finder ud af, hvad det er han vil have og når han forsøger at kravle fremad og i stedet kommer baglæns eller når verden på en eller anden måde går ham imod, så bliver han frustreret, ked af det og pylret.
Det kan være rigtig svært at gøre ham tilpas og man kan sagtens føle at man forsøger alt igen og igen og intet tilsyneladende virker - eller at det virker, men kun kortvarigt, så er der noget andet galt ...
Det er også normalt at børn netop på grund af alder og udvikling på den ene side gerne vil sidde på skødet og på den anden side ikke vil. Han har ligesom ikke tid til eller særlig meget lyst til at putte og blive trøstet, men har travlt med at komme videre ud i verden.
Hvis din dreng generelt ikke er særlig meget for tæt fysisk kontakt og det er vigtigt for dig, så må du forsøge at finde en anden måde, hvorpå I kan have kontakt og nærhed. Det kan du gøre på forskellig vis.
Når du f.eks. læser eller kigger i en billedebog, så tag ham på skødet imens. Du kan få ham til at slappe helt af, ved at kærtegne ham stille imens han ligger ned. Leg f.eks. 'nu kommer der en lille mus' hvor du med et par fingre starter med at gå fra storetåen op af benene, maven osv. og slutter med at kilde ham under hagen. Leg også ...
... ride-ranke-leg, hvor han sidder og hoppe på dit skød og pludselig 'falder' ned mellem dine lår. Sådanne lege, hvor man har fysisk kontakt og der er et overraskende moment elsker børn i den alder.
Det vil også være en god idé at lege lidt voldsommere lege med ham, hvor du danser med ham, svinger ham rundt, kilder ham osv. Ligesom I også kan gå i badekar sammen, gå i svømmehallen eller lignende.
Der er altså mange måder at få tæt fysisk kontakt sammen på og føle den samhørighed, du savner mellem dig og ham.
Det er også vigtigt at du medtænker at han dagen igennem skal spise små sunde måltider, da hans indtag af fødevarer har stor betydning for hans humør. Jo mere sund og stabilt han spiser, jo bedre bliver hans humør også.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Giv ham ikke saftevand, kiks eller lignende, men sluk hans tørst med vand og give ham hjemmebagte havregrynsboller som mellemmåltid i stedet for kiks, riskager eller lignende.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og det har også betydning for vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager.
Det er derfor vigtigt at du medtænker disse fødevarer både til frokost og aftensmad, da det kan spille meget ind på din drengs humør hele dagen igennem. Jeg ved at han har en god appetit og normalt spiser sundt og godt, så måske hjælper det dig at se lidt på sammensætningen og medtænke netop kalkun, kylling, pasta, laks og makrel ...
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.