Annonce

Annonce

Svar: Sprog og social udvikling


18. august 2009

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sofie

Det lyder som om at jeres datter udvikler sig rigtig godt og er rigtig godt med sprogligt. Det lyder også helt rigtigt, at hun er en pige, som på mange punkter er meget opmærksom, en pige som måske på sigt vil få stor empati og indlevelsesevne, hvilket nogle mennesker jo har meget af og andre betydeligt sværere ved ...

Har du hørt om 'social intelligens'? Social intelligens lærer barnet af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Når børnene i dagplejen leger, når de skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at få et nej, at legetøjet bliver taget fra dem osv. så lærer de at begå sig socialt. De lærer hvad de gør ved andre og hvordan det føles, når andre gør noget ved dem.

Jeres datter støttes bedst ved at man her hjælper hende med at sætte ord på "du bliver bare så ked af det, når xx tager din bamse" og xx hører "man skal ikke tage bamsen, kun låne, eller bliver yy ked af det". Altså hele tiden sætte ord på de følelser og frustrationer der er og samtidig fortælle, hvad man så kan gøre og hvad det gør ved den anden.

Når jeres datter er i legestue med dagplejen, så skal hun altså træne sin sociale intelligens, hun skal opleve at blive ked af det og hun skal opleve at andre bliver kede af det en gang imellem. Det er en helt naturlig proces, en del af hendes udvikling, som hun skal igennem. Hvis hun er en meget sensitiv pige, så er det måske lidt sværere for hende, end for børn som bare tromler sig igennem det hele uden at tænke særlig meget. Sådan er der jo også børn der er :) Men hvis jeres datter er meget registrerende og er en i forvejen meget empatisk pige, så vil hun måske føle det ekstra hårdt, at se andre børn blive kede af det, se andre børns forældre komme og gå osv.

Jeres datter skal naturligvis på sigt lære, at det er helt ...


Annonce

... okay, de andre børn bliver glade igen, mor og far kommer og henter igen osv. Ligesom hun også skal lære, at hun ikke behøver gå med dagplejer på toilettet, det er okay at være i stuen med de andre, dagplejer kommer igen.

At lære at være sammen med andre mennesker på en god måde, kræver at man har social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære hvordan man lytter til andre og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.

Man kan sagtens lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert, ligesom jeres datter også fint kan sige "tak for mad" eller lignende. Det er i princippet let nok at lære børn dette. Men social intelligens er mere end dette. Det handler om at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og det er her jeg tror jeres datter har en stor fordel, hvor andre ofte skal bruge meget lang tid på det. Jeres datter er allerede meget bevidst om hvad der sker omkring hende, og I skal se det som en styrke hos hende. Men I skal samtidig også støtte hende, ved at sætte ord på det hun oplever og betrygge hende ved det hun ser. F.eks. hvis hun bliver ked af det, når et andet barn græder, fordi moderen går, så kan I bekræfte jeres datter i at I ser det også, men det er okay "Ja, pigen bliver ked af det fordi hendes mor går, men mor kommer igen ...". Altså hjælpe hende ved at vise at I forstår det og samtidig gøre hende tryg, ved at forklare hvordan det hænger sammen.

Svært at forklare - men håber I forstår, hvor jeg vil hen :)

Rigtig meget held og lykke med hende og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce