Annonce

Annonce

Svar: Bange for at komme i bad


18. august 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Uha - termin i dag, hvor spændende :)

Det er meget normalt at børn i perioder bliver bange for forskellige ting og vand er en af dem. Det er således normalt at børn i løbet af deres naturlige udvikling pludselig ikke vil i bad, fordi de er bange for vandet ...

Det er fint at I har forsøgt med bruseren, men det er nok for voldsomt for hende. Den har hun slet ikke mulighed for at styre, vandet sprøjter bare ud og så er lyden ofte høj - samtidig bruges bruseren jo ofte til hårvask, at få sæben vasket godt ud af håret, hvilket naturligt kan virke voldsomt på børn.

Det er derfor nok den bedste løsning at bade hende i baljen eller i et lille badekar og i første omgang er det meget vigtigt at du kun kommer en lille smule vand i. Det er vigtigt at hun gøres fuldstændig tryg.

Du skal sørge for at hun har nogle bøtter, vand-legetøj, en dukke osv. som hun kan bade med og det vil være rigtig godt, hvis hun også har en lille vandkande med i bad. Den kan man jo hælde vand ud af og det skal udnyttes.

Først skal hun lege og være tryg og det er vigtigt at du ikke presser hende, men at hun oplever at det faktisk er okay at sidde i badekaret, det behøver ikke være farligt eller ubehageligt. Dernæst skal du prøve at opfordre hende til at hælde lidt vand på sige selv, vand på armene, benene, på navlen og lidt i håret, lad være at fokusere på om der kommer vand over det hele eller hvor præcist og grundigt det er - bare ros hende for det hun gør.

Stille og roligt kan du så spørge om du må komme lidt vand i hendes hår, stadig ingen sæbe, bare lidt vand og når hun efter et par gange har oplevet at det går faktisk okay, så kan du få lov til at komme en lille smule sæbe i håret, så det bliver ordentligt rent. Du kan også stille og roligt få lov til at komme lidt ekstra vand i karet, måske imens ...


Annonce

... hun sidder der, så hun kan mærke at der kommer lidt lunt i og det er dejligt.

Så stille og rolig fremgangsmåde, ikke presse hende unødigt, fokusere på at hun skal opleve det at komme i bad som noget okay og rart.

Med hensyn til at tingene skal gå efter hendes hoved og hun prøver flere og flere grænser, så hører dette jo alderen til og det gør bestemt ikke tingene lettere at mor er højgravid og der er stor fokus på den kommende baby. I skal derfor overveje meget hvilke kampe I tager og hvorfor tingene bliver til kamp ... Nogle gange handler det jo om at vi måske forventer lidt for meget at den ældste, stiller for mange spørgsmål, beder hende tage stilling til for mange ting og når man er 2½ år, så kan man slet ikke rumme alt dette: "Hvilken bluse vil du have på?", "Kan du gå ud og tage dine sko på?", "Vil du have æble eller banan", "skal du have en ren ble?" osv. osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv at lade være med at spørge for meget og tag i stedet nogle beslutninger for hende. Læg det tøj frem, som hun skal have på og læg det, så hun forholdsvis let kan tage det på selv. Vær parate til at hjælpe, når hun har brug for det, stil jer til rådighed.

Giv hende en tallerken med forskellige valgmuligheder, spørg ikke om hun vil have det ene eller det andet, men lad hende vælge ud fra det der er på tallerkenen.

Skal hun have en ren ble, så spørg hende ikke, men tag hende i hånden og sig "Kom vi skal lige ind og skiftes", protesterer hun så lav sjov med hende og få noget positivt ud af situationen "nå, din lille bøllespirer, skal du drille, skal du .. pas på, så kommer jeg efter dig.." så hun oplever situationen som sjov og mærker jeres fysiske tilstedeværelse på en god måde og ikke som en kamp.

Rigtig meget held og lykke fortsat, - rigtig meget held og lykke med den forstående fødsel og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce