Svar: Forbinder bryst med søvn og skiftende vagter
Kære Maja
Det er i princippet rigtig dejligt at både du og din dreng er glade for amning og det er i forhold til din drengs alder helt normalt og relevant at have brug for brystet inden han skal sove.
Det er som du også har læst, at jeg skriver til andre, et spørgsmål om at lære ham at falde i søvn uden afhængighed af brystet, altså at han fortsat ammes, men ikke falder i søvn i din favn og med brystet i munden, men lige når at registrere, hvor han lægges og stille og roligt lærer at sove uden den afhængighed af dig. Det vil også hjælpe, når og hvis han om natten vågner op, at han har lært at komme videre i søvnen uden at han behøver have et bryst i munden.
Han kan sagtens lære det med tiden, hvis du er indstillet på at indføre det nu, og det lyder som om at du allerede er godt igang. Du skriver, at du forsøger både om dagen og om aftenen og at det nogle gange faktisk lykkes - det er fint, det er et tegn på at det går i den rigtige retning og det skal du holde fast ved.
Han skal naturligvis have noget andet end brystet, når du fjerner brystet, så har han brug for at blive kærtegnet, beroliget, lullet i søvn på en anden måde. Du skal altså finde en substitut for brystet og det kan være f.eks. en sutteklud der dufter af mor, en bestemt måde du kærtegner ham på eller lignende.
Man kan overveje flaske ... du skriver at han ikke vil tage den og som udgangspunkt, vil det også være fjollet at introducere en flaske, når amningen går fint, du har masser af mælk osv. Der er absolut heller ingen idé i at starte flaske som som en søvnassociation i stedet for brystet - det er der jo i princippet ikke forskel på. MEN grunden til at jeg nævner flasken er fordi du fortæller at du skal starte arbejde i skiftende vagter om 2 måneder og det kan være svært at kombinere dette med amning, som du også selv er inde på ...
Det kan naturligvis lade sig gøre og du må et eller andet sted give det en chance. Netop i 8-9 måneders alderen vil man normalt kunne trappe amningen ned til ca 3 amninger i døgnet. Det er her normalt passende at amme tidlig morgen, aften og sen aften og det er således amningerne om dagen, der forsvinder først.
Hvis du har dagvagt, vil det således ikke være noget problem, du vil her kunne sikre din dreng mælkebehovet fint, netop fordi det jo er amningerne om dagen der svinder først.
Hvis du har aftenvagt, vil du kunne amme ham sen aften, når du kommer hjem, tidlig morgen inden dagen starter og den 3. amning kan så lægges ind efter frokost og inden middagslur, så påvirker den ikke madindtaget.
Hvis du har nattevagt, så vil det være lidt mere problematisk - du vil kunne amme ham om aftenen inden han skal sove, men vil så ikke kunne amme sen aften og tidlig morgen og her skal han så have noget andet - det kan være en flaske.
Umiddelbart tænker jeg, at I måske skulle forsøge at få tingene til at fungere uden flaske og måske kan du lave en aftale om at du de første ...
... måneder ikke har nattevagt, simpelthen fordi I har bedre mulighed for at få amningerne dækket og stille og roligt trappet mælkeindtaget ned, så han bliver gammel nok og dermed god nok til at kunne tage størstedelen af sit behov via en kop, - så kan han også få en tår vand, hvis han vågner om natten og er tørstig.
Men lige nu og her er det vigtigt at du begynder at amme mindre og mindre og at du konsekvent arbejder på at din dreng bliver mindre og mindre afhængig af brystet for at sove - Han skal fortsat ammes, han skal have sit mælkebehov dækket, men han skal ikke falde i søvn med brystet i munden.
Far kan evt. tage over om natten, så han stadig får masser af nærhed og kontakt, men amningen midt nat behøver han ikke længere. Det er her også vigtigt at han nu sover i sin egen seng og ikke ligger i din seng med mælkebaren foran sig hele natten :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop
Ammes (denne amning forsøges undværet omkring 7 måneder) og sættes i barnevognen, tril en tur, lad ham opleve verden og falde i søvn på denne måde og uden afhængigheden af brystet
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur - samme princip som om formiddagen
Eftermiddag 16-17: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Ammes evt. men denne amning erstattes ved 7 måneders alderen af mere mad, flerkornsgrød osv.
Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, tilbydes igen lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20, put ham fra din favn lige der, hvor han tydeligt misser med øjnene og er klar til at sove, men ikke sover helt. Puttes til natten i sin egen seng.
Sen aften 23-24: Ammes mere eller mindre i søvne og puttes fortsat i egen seng, hvor han sover indtil næste morgen tidlig.
Hvis han vågner i løbet af natten og kun kan falde til ro med brystet, så må du give ham det, men gør det kortvarigt. Han får roen, får ikke lov til at fylde sig med mælk og du giver ham hans sutteklud, beroliger med bestemte ord, bestemte kærtegn osv. som stille og roligt kommer til at erstatte brystet i munden.
I løbet af dagen skal han ikke længere have småtårer ved brystet, han skal tilbydes lidt frugt at sutte på, vand af en kop osv. og således kun ammes, når det er et reelt behov. Det er vigtigt både for hans rytme fremover og dit ønske om at trappe ned og kunne starte arbejde - men også vigtigt for hans indtag af anden og mere sufficient mad.
Håber du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.