Brev:
Jaloux på sin søster
Hej Helen.
Vi har to døtre på hhv. 1 og 3 år. De er begge to dejlige piger med gåpåmod, humor og mod på livet. Jeg (moderen) er opdraget i en typisk kernefamilie med ros ros ros og anerkendelse, mens pigernes far oplevede en hård skilmisse som 11 årig og boede hos en meget streng far, som aldrig roste eller anerkendte. Resultatet er - mærkeligt nok - to forældre, der begge har oplevet lav selværd som børn og teenagere. Vi er netop derfor meget omærksomme på, at anerkende vores børn for det de ER og ikke det de gør.
Vi er meget enige om opdragelsesmetoder, giver masser af kærlighed, nærvær og klare grænser. Vi er ikke bange for at gå ind i konflikter, vi holder kærligt fast i regler og kan sagtens rumme de meget få vredesudbrud eller "fortvivelsesanfald" som vores 3 årige får. Jeg har læst mange af dine svar, og alt i alt, så synes jeg, at vi i det store hele gør, som du anbefaler.
Problemet er at vores ældstre datter er jaloux på sin søster. Hun er aldrig sur på os, hun kan godt lide sin lillesøster, men hvis hun ser sit snit til det, så skubber, slår, hiver eller sætter hun sig på den lille. Det stopper først, når en af os fjerner et af børnene. Samtidig har hun i høj grad intensiveret legen : SE MIG! Se hvad jeg kan! Se hvad jeg gør.. osv.
Det er meget forståeligt og normalt, men vi har svært ved at finde ud af at tackle det. Netop på grund vores egen bagrund, så prøver vi at undgå at sige: NAAAI, hvor ER du dygtig... Eller "Sikken en flot tegning, du har lavet". Vi siger ting som: HOLD da OP, hvor det var et laaangt spring. Det ser skægt ud" eller "Den tegning er jeg godt nok glad for. Jeg bliver glad når jeg kigger på den." e.l.." Er kommet i tvivl om, hun oplever at vi anerkender hende nok?
Vi er meget opmærksomme på, at det er okay at synes den lille er dum, men man må stadig ikke slå. Hun må sige, hvis lillesøster er dum, så hjælper mor og far. Når hun slår m.v., så får hun med det samme en timeout. Straks og uden vrede, bliver hun sat på trappen med besked om hvorfor. Hun skriger højt og græder lige i situationen, men acceptere det straks (omend surmulende).
Efter 2-3 min. så henter vi hende igen (hun kan godt se os, mens hun sidder der), vi forklarer bestemt, men stille og ...
... roligt, hvorfor hun fik time-outen og hun siger ofte: Jeg gør det ikke mere. Så kysser og krammer vi. Hun aer og krammer sin søster forsigtigt og det er tydeligt, at hun forventer anerkendelse for det. Mit egentlige dilemma er, at jeg fornemmer, at hun gør de "søde storesøsterting" fordi hun gerne vil please, mens drillerierne er sådan, som hun virkelig har det.
Vores store pige har altid være hurtig til alting. 7 mdr. gammel kravlede hun, 1o mdr. gik uden støtte, stort ordforråd allerede som 1½ årig, talte næsten rent som 2 årig. Renlig som 2½årig osv. osv. Der har aldrig været problemer med hende i nogen situationer. Som du har skrevet i andre svar, så prøver vi stadig at huske at hun på trods af dette stadig er meget lille indeni.
Jeg er begyndt at snakke meget om gode/dårlige søsterting. For eksempel, må den lille ikke bide - "det er en dårlig søsterting, men det skal lillesøster først lære". "Du skal også først lære at være en god søster" At skubbe er en dårlig søsterting, mens at hente et stykke legetøj er en rigtig god søsterting. osv osv. Jeg roser hende anerkendende: "Det var en rigtig god søsterting, du lige gjorde der. Det blev lillesøster rigtig glad for". "Det er en rigtig god søsterting, at gå i stedet for at skubbe, når du synes hun er dum" osv. Vi øver os i at være "gode søstre".
Min mand mener, at det er med til at øge hendes tendens til at please og på langt sigt giver lavt selværd, fordi man jo netop roser hendes handlinger. Men vi aner ikke, hvad vi ellers skal gøre. Det er i hvert fald uholdbart, at hun er agressiv over for den lille. Jeg må indrømme, at jeg bliver rigtig ked af det, når hun er agressiv. Har taget mig selv i at sige ting som: "Mor, bliver ked af det når du slår søster" (skyld) eller "Mor, bliver så glad, når du er rar ved lillesøster" (Flinkeskolen). Kan næsten bide tunge af mig selv, men så er det jo allerede blevet sagt.
Hun er altid glad og i godt humør, så vi føler heller ikke, at vi vil straffe hende for at have naturlige følelser for sin til tider dumme lillesøster, vi mangler bare nogle ideer til at løse problemet med at være agressiv. Vel at mærke på en måde, som vi føler passer til vores måde at opdrage på.
Håber du kan hjælpe os på rette vej.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to