Annonce

Annonce

Svar: Aldrig mæt


20. august 2009

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Nogle børn har utroligt svært ved at mærke hvornår de egentlig er mætte og kan spise hele tiden, ligesom nogle børn har rigtig svært ved at mærke, at de har behov for mad og kan gå i timer uden at indtage, hverken mad eller drikke.

At være sulten er en drift, som er meget svær at overhøre. Når vi føler os sultne, så sker det blandt andet på grund af et fald i vores blodsukker og i vores sulthormon, der hedder ghrelin. Ghrelin påvirker vores hjerne, så vi føler os sultne og dermed begynder at spise.

Mæthed er ikke det modsatte af sult. Man siger at mæthed består af forskellige faser og at der sker en gradvis fornemmelse af mæthed, når man spiser. Vores fornemmelse af mæthed påvirkes af mange forskellige fysiologiske faktorer og at maden vi indtager.

Både følelsen af sult og følelsen af mæthed styres af vores hjerne. I området hypothalamus sidder både et sultcenter og et mæthedscenter og man har forsket meget i og forsker stadig i, hvad der styrer vores appetit.

Lige når vi sætter os til bordet for at spise, så føler vi sult og vi spiser. Men i takt med at vi spiser, så forsvinder vores sultfornemmelsen og vi bliver mere og mere mætte. Når vi føler os mætte holder vi normalt op med at spise. Man kalder denne fase for 'indtrædende mæthed'.

Efter ca 1 time, så går man ind i 'den tidlige mæthedsfase', hvor de simple kulhydrater er optages i vores blod, men fedt og protein først optages, når de påvirkes af forskellige hormoner i mave og tarm. I tolvfingertarmen har vi et hormon der hedder Cholecystokinin, der bombarderes vores hjerne med signalet mæthed.

I takt med at næringsstofferne bliver optaget fra tarmen til blodet så begynder 'den senere mæthedsfase', hvor vi får en mere ...


Annonce

... langsigtet mæthedsfølelse. Flere næringsstoffer passerer vores lever og den sender igen sult- og mæthedssignaler til hjernen.

I takt med at alle næringsstoffer bliver nedbrudt, så sendes der atter nye signaler om behov for mad og sulten melder sig igen. Det er et uhyre komplekst system, hvor der indgår rigtig mange hormoner og også peptider (proteinstoffer), der alle har betydning for hvornår vi føler os sultne og hvornår vi føler os mætte.

Små børn vokser rigtig meget og deres mavesæk rummer ikke ret store mængder mad af gangen. Derfor er det vigtigt at små børn får mange små og meget hyppige måltider og det er vigtigt at maden er ekstra energiberiget - derfor tilsætter vi ekstra fedt til hjemmelavet mad. Mad som er meget rig på fedt og med et lavt fiberindhold vil ofte producere svage mæthedssignaler til hjernen og hvis du synes din dreng har svært ved at mærke mæthed, så kan det evt. skyldes sammensætningen af hans kost.

Når du vælger brød til ham, så er det vigtigt at du vælger brød med et højt fiberindhold, selvom det ikke indeholder hele kerner. Det er en rigtig god idé at bage boller med havregryn eller grahamsmel, ligesom det fortsat også er en god idé at give ham havregrød, flerkornsgrød eller øllebrød, fordi fibrene vil være med til at give ham mæthed.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Også når du vælger grøntsager, bør du vælge de grovere og grønne grøntsager, køber du pasta osv. er det igen en god idé at vælge en grovere fuldkornspasta osv.

Så for at give din dreng lidt mere mæthedsfornemmelse, så vil det altså være fint, at du medtænker behovet for at netop fibre skal indgå i kosten :)

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej og er blevet lidt klogere på sult- og mæthedsfølelse :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce