Annonce

Annonce

Svar: Start i dagpleje - 12 mdr.


24. august 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Det behøver bestemt ikke være lettere anden gang man skal aflevere sit barn ... dine drenge er jo forskellige og har forskelligt temperament. Så hvor storebror måske havde lettere ved at starte i dagpleje, så er det for lillebror lidt sværere og det er helt okay. Det har jo ikke noget med dig at gøre, men handler om at de to drenge bare er forskellige ... :)

Det kunne godt lyde som om at din dreng har brug for at vende sig til stedet, altså brug for lidt mere tid til indkøring og det er super dejligt at du har 14 dage til det. Jeg synes også du skal bruge de sidste dage i denne uge på at besøge dagplejer et par gange igen - gerne både i dag og i morgen, så han har nået at se hende et par gange ekstra inden han starte pasning på mandag.

Alt efter hvordan det så går i dag og i morgen, så må du vurdere, hvor hurtigt du skal aflevere ham mandag morgen. Det kan godt være en god idé at aflevere ham i favnen på hende, vinke farvel og gå forholdsvis hurtigt, hvor hun så tager sig af ham. Det kan være en idé at du afleverer ham der, hvor der stadig er lidt ro omkring dem - ikke alle børn er måske kommet endnu og han kan starte med at blive sat ved bordet og få lidt at spise og ved ligesom hvad han skal tage sig til, når mor er gået (husk altid at sige farvel).

Så må du aftale med dagplejer hvor længe du skal være væk, det vil være fint at han forholdsvis hurtigt oplever både at få lidt at spise, også oplever at sove der osv. så han fornemmer dagen og oplever et dagsforløb. Hvis han i alle 14 dage mere eller mindre ...


Annonce

... oplever at du kun er væk et par timer, så vil han sandsynligvis begynde at kigge efter døren, vente på at du skal dukke op osv. og vil blive ked af det, når du pludselig bare er væk.

Han kan jo ikke klokken, men fornemmer ligesom efter hvad der sker og hvis du kommer, når han har sovet til middag og har fået sin frugt, så lærer han ligesom at det er der og affinder sig måske bedre med at være der i længere tid.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Er han dybt ulykkelig, så er det naturligvis problematisk og du må bruge lidt ekstra tid sammen med ham, være i dagplejen, evt. gå med i legestue osv. så han får lov til at bruge et par dage på at observere fra dig skød. Når han oplever at du er tryg ved situationen og har det fint med stedet, dagplejer osv. så vil han sandsynligvis også finde mere ro. Han spejler sig jo i dig, så hvis du signalerer at her er rart og godt, så vil han føle det sådan, hvorimod, hvis du signalerer "det her går aldrig godt" så vil han være urolig og så er det bestemt ikke et sted han har lyst til at være :)

Giv ham en sovebamse, sutteklud eller hvad han nu har med, så han har noget tryghedsgivende med hjemmefra. Lav evt. et lille fotoalbum til ham med lidt billeder af dig, far, storebror, ham selv som han kan kigge på sammen med dagplejer. Når han virker til at savne jer, så kan hun tage det frem, kigge på billederne med ham, tale om jer og betrygge ham i at I stadig er der og at du kommer efter ham igen. Det lille fotoalbum kan gøre at han et eller andet sted forstår, at I ikke er helt forsvundet :)

Rigtig meget held og lykke med indkøringen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce