Brev:
Langvarigt spiseproblem
Hej Helen
Først vil jeg sige tak for en super god brevkasse.
Jeg skriver til dig, fordi jeg har et spiseproblem med min datter på snart 9 mdr.
De sidste 3-4 mdr. har det som oftest været en kamp at få hende til at spise skemad. Hun bliver ked af det, når man fører skeen hen til hendes mund: læner sig tilbage i protest og tager hænderne op foran ansigtet, mens hun brokker sig højlydt eller tilmed græder. Nogle gange er det kun de første skefulde hun protesterer imod, og så kan man distrahere hende ved at lave lyde/synge eller give hende frugt (som jeg har set, du anbefaler) eller legetøj i hånden, mens man skovler ind.
Andre gange er der ikke noget at gøre, så vil hun bare ikke have skemad, og så ender min mand eller jeg med at give hende en flaske MME i stedet (det vil hun altid gerne have). Ja, og så sker det også indimellem, at hun faktisk spiser uden brok og uden at skulle distraheres, dog først efter, at hun pr. refleks har taget hænderne op til ansigtet for at afværge skeen. Udover at hun generelt brokker sig mere jo mere træt hun er, så har vi meget svært ved at forudsige, hvornår hun reagerer på den ene eller anden måde.
Min datter er generelt en glad og livlig pige, som udvikler sig fint motorisk (kravler og rejser sig op ad alt) og sprogligt. Derudover er hun også meget nysgerrig, hendes hoved kører for det meste rundt for at kunne følge med i alt, og hendes hænder griber ud efter alt, hvad hun kan komme i nærheden af. Hun har kort sagt krudt i r....
Bagsiden af hendes store appetit på livet er, at hun altid har haft svært ved at koncentrere sig, når der skulle spises. Hun blev ammet til hun var 2 mdr. gammel og det gik fint. Da hun derefter skulle have flaske begyndte det at give problemer, fordi hun nu lå sådan, at hun kunne se ting omkring sig og blev ukoncentreret. Hun blev oftere og oftere frustreret over at blive lagt ned, når hun skulle spise, fordi hun så ikke kunne se noget.
Min mand og jeg fandt ud af, at når hun lå i barnevognen og fik flaske, så gik det fint, fordi hun så blev skærmet af kalechen. Gradvist gik vi over til kun at give hende flaske i barnevognen, og ...
... det gør vi stadig.
Da vi startede med skemad, da hun var 4 mdr. gik det rimeligt de første par måneder, dog har vi altid skullet presse hende lidt for at få hende til at spise skemad. Men langsomt blev hun stadigt mere utilfreds. Det hjalp heller ikke, da vi ved 6 måneders alderen startede op med at fodre hende med rugbrødshapsere, bananstykker osv.
Til gengæld fandt jeg ud af, at hun som regel gerne vil spise selv, og det har hun så fået lov til, så meget hun kunne overkomme. Jeg har givet hende rugbrødshapsere, boller, banan, agurk, bønner, lillebror-ost, rosiner, stænger af tørret frugt, kort sagt alt hvad jeg kunne finde på, som hun selv kunne spise. Problemet med den løsning er, at det kræver meget af hende, så hun skal være frisk for ikke at køre sur i det for hurtigt, og selv når hun er frisk, så mister hun koncentrationen før hun er ordentlig mæt.
Det skal siges, at jeg flere gange har oplevet, at det er nemmere at made hende med skemad, når hun har fået lov til selv at spise 2-3-4 måltider selv. En enkelt gang kørte det så meget op i en spids, at jeg var nødt til at fjerne al skemad i et par dage, og så bare lade hende spise selv. Efter 2 dage uden skemad kunne jeg så igen få lov at made hende.
Jeg tror selv at spiseproblemet er opstået, dels pga. koncentrationsbesvær, og dels fordi min mand og jeg er kommet til at presse hende, når hun skulle spise, fordi vi var bange for, at hun ikke fik nok at spise. Hun har hele tiden været en lang og tynd baby, som dog følger sin egen kurve. Hun vejer i øjeblikket ca. 8kg og er 73-74 cm lang.
Jeg håber virkelig, at du kan komme med et par gode råd, for det tager utroligt mange af mine kræfter hele tiden at skulle finde på nye ideer til, hvordan vi kan få hende til at synes om spisesituationen og det piner mig, at mit barn bliver ked af det, når hun skal spise.
Jeg synes selv, at jeg efterhånden har forsøgt alle de gode råd, jeg har kunnet finde på nettet; lade hende sidde med mad i hånden, når jeg mader hende; made hende mens hun kan se vi andre spiser, vente med at give hende mad til jeg er sikker på, hun er sulten osv. osv.
Venlig hilsen
Lene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.