Annonce

Annonce

Svar: Langvarigt spiseproblem


25. august 2009

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lene

Tak for dit brev og din fine beskrivelse og tanker omkring din datter :)

Når man serverer mad for børn på jeres datters alder, så er det meget vigtigt at der er valgmuligheder. Maden må meget gerne varierer i farverne og bør ligge adskilt på tallerkenen og ikke være rodet sammen i en stor pærevælling.

Det vil f.eks. være en god idé, at man sammen med rugbrødshapserne til frokost lægger en skefuld kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt osv. på tallerkenen. Hun skal have lov til at være selektiv, således at hun den ene dag kun spiser lidt af ærterne, næste dag er det så majsene der ryger ned og det er okay. Det er således ikke et spørgsmål om at hun skal spise al maden, men mere et spørgsmål om at give hende lidt valgmuligheder på tallerkenen og så acceptere at noget har mere interesse end andet.

Det er herunder også vigtigt at I nu begynder at lade hende spise selv. Jeres datter virker presset, hun afviser maden, kniber munden sammen, skubber skeen væk - hun vil ikke mades af jer, men vil spise selv og det skal hun have lov til.

Der er noget vigtigt i det du siger med, at det nogle gange kan lade sig gøre med skeen igen, hvis hun har fået lov til at spise selv. Det er ofte det der sker og det er vigtigt at medtænke at dagen netop skal bestå af begge dele. Du kan således fint starte dagen med en grød, som du hjælper hende med, men mellemmåltidet om formiddagen spiser hun selv og frokosten hjælper I hinanden med, som du nu kan få lov til osv. resten af dagen.

Det er på samme måde fint at lade hende spise selv om aftenen og hun skal have den samme mad, som hun ser I andre spiser. Det er nemlig også vigtigt at hun oplever det at spise som en fælles ting, som noget hyggeligt og rart og hun skal opleve at hun får det samme som I andre.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk ...


Annonce

... frugt eller bær i hånden, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med rester fra aftensmaden som kogte ærter, majs, gulerod, blomkål, kartoffelbåde, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Vand af kop. Suppleres evt. med lidt grøntsagsmos - men behøver det ikke, hvis hun vil selv

Middagslur, evt. flaske/amning inden - omkring 10 måneders alderen vil to flasker/amning ofte være nok.

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, tilbydes frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, vand af kop. Igen altså lidt med ske som du giver hende og lidt hun kan spise selv.

Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Igen skal der være noget i stykker og noget der er moset. Kartofler kan f.eks. moses med sovs og gives af dig, men stykker af frikadelle spiser hun selv. Lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, laks med pesto, rødspættefileter med tomatsovs og parmesan - hun må få det hele og maden skal smage af noget. Vand eller mælk af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Kan suppleres med lidt frugtgrød med mælk eller en godnatgrød inden sengetid, hvis hun vil have det.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften: Ammes eller flaske og sover til næste morgen tidlig

Mit råd til jer er altså at I nu fokuserer på at hun skal have mad der tager udgangspunkt i den mad I spiser. At hun skal spise selv og kan suppleres med lidt på ske, når I kan få lov. At hun ikke skal presses men have madro, det er vigtigt med variation på tallerkenen og så må hun spise det, hun nu har lyst til lige der ...

Fokuser så vidt muligt på at måltidet skal være hyggeligt og rart og ikke så meget på hvor store mængder hun spiser. Spiser hun meget lidt, så prøv om I kan supplere med lidt på ske eller gaffel, men igen ikke presse hende unødigt :)

Rigtig meget held og lykke forsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce