Annonce

Annonce

Brev:

Udstationering med barn?


27. august 2009

Kategori:
Alder:
2 år

Udstationering med barn?

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn...

Sagen er, at vi overvejer en udstationering i ca. 2 år til hovedstaden i en tidligere sovjetisk republik. Min mand og jeg kender begge landet og byen, og kan lide stedet, menneskene og kulturen. Vores datter vil være ca. 2&1/2 år, når vi rejser ud.

Min mand og jeg har begge været udstationeret tidligere. Både før vi mødte hinanden og som par, så vi har en realistisk forventning til en udstationering, og føler, at det vil være en god oplevelse for hver af os mht job (vi trænger begge til et jobskifte) og for os som familie - mere tid sammen end herhjemme, hvor alternativet nok ville være, at min mand ville være meget væk på forretningsrejse. Men vi har ikke været afsted med barn før, så der er vi lidt blanke.

Sally er endelig faldet godt til i sin gode, integrerede institution. Hun har været meget afhængig af/knyttet til mig, og jeg er bange for, at der vil blive et tilbageskridt der - i et nyt land, nyt sprog osv...

Samtidig tænker jeg, at hun alligevel ville skulle rykke op i børnehavegruppen til maj næste år. Så hvis vi f.eks. rejste ud i januar, så er det kun 4 måneder af sine kendte rammer, hun mister. Herefter ville der alligevel være et skift. Samtidig ville hun kunne nå hjem til DK og få 1-2 år i en dansk institution, og lære sine kommende skolekammerater at kende, inden hun skal starte i skole.

Nogle siger, at børn i hendes alder har det godt bare de har deres forældre, og at det derfor er let at rejse ud med dem i før-skole-alderen ift f.eks. teenagealderen. Er du enig i det?

Ved du noget om, hvor overvældende/frustrerende det vil være at skulle forholde sig til et nyt sprog - sandsynligvis engelsk, da der er internationale pre-schools, når man er 2&1/2 år? Både hendes far og jeg er danske, så hun kender kun dansk. Hun er alderssvarende sprogligt - og på alle de andre færdigheder iflg. pædagogerne.

Jeg kan lide at bruge tid med min datter, og kan let finde på udflugter, legeaftaler, indeleg m.m. så jeg er ikke bekymret for, om jeg kan "underholde" hende, hvis det skulle blive svært at finde et pasningstilbud fra dag ét. Men jeg kan selvfølgelig ikke give hende det, hun får fra andre børn. En dansk mor, som har boet i det pågældende land, siger dog, at er er en del udlændinge med børn, som jeg selvfølgelig vil opsøge. Tvivler dog på, at ret mange af dem taler et skandinavisk sprog, som Sally vil kunne forstå. Jeg ville gerne mødes med mennesker og børn fra selve landet, men de færreste taler engelsk, så de lange ...


Annonce

... legeaftaler bliver det næppe til...

Hendes store interesse gennem den sidste lange tid er dyr - hendes 2 marsvin, katten og alle de heste, vi kan komme i nærheden af. Det er en interesse som jeg tænker, vi vil kunne finde afløb for i det "nye" land. Hvorimod jeg f.eks. ville være i tvivl om muligheder for rytmik, babysvømning o.s.v.

Vi har altid vist, at vi kun ville have et barn - hvis vi overhovedet kunne få børn. Bl.a. fordi vi gerne vil se os selv som mere end børnefamilie, og f.eks.relativt let kunne rejse ud og være med til at gøre en forskel. Og selvom hun er højt elsket, så har den beslutning ikke ændret sig. Så hun skal altså ikke til at forholde sig til en lille søskende i løbet af en evt. udstationering. Omvendt har hun jo desværre heller ikke en søskende at gå gennem det skift, som en udstationering - og hjemkomst - ville være, med...

Hun er ikke en lille tonser. Nærmere en lidt indadvendt/sensitiv pige, som binder sig til få voksne og børn. Og som ikke har haft meget erfaring med at blive passet ude, og som har skulle lære at lege selv, kapere meget larm og mange børn. Det går dog meget bedre nu, og der er jo yderligere et halvt år at vokse i indtil en eventuelt afrejse.

Det er ikke de mange skift, hun har oplevet i sit liv, men min fornemmelse er, at hun ikke er typen, der har let ved skift. Flytning, nye voksne, nye børn, nyt sprog, ny hverdag.. På den anden side har både min mand og jeg prøvet en udstationering mange gange før, så vi ville kunne fokusere vores energi på at få hende godt gennem skiftet...

Jeg mener ikke, at bare forældrene har det godt, så har børnene det også. Både min mand og jeg har det fint med at stille vores egne behov i anden række i en årrække, mens Sally er lille. Måske fordi vi er halvgamle, og har haft masser af frihed og oplevelser i mange år. Derfor vil jeg bede om din ærlige mening om, hvad der tjener Sally bedst mht. udstationering eller ej.

Jeg ved ikke, hvordan du har det med at formidle kontakt mellem brevkasselæserne? Men jeg kan se, at der er en del danske mødre i udlandet, som skriver til dig. Hvis det ikke er imod brevkassens politik, så ville jeg blive glad for deres input..

På forhånd tak for dine tanker. De hjalp meget, da vi ved endt barsel skulle beslutte, om jeg skulle sige mit job op, og passe Sally hjemme med et jævnaldrende barn, indtil vi fik institutionsplads. Dine tanker dengang hjalp til en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre. (Jeg sagde mit job op).

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor med udlængsel!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Når små børn er bange

Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sovevaner | 2 år, 4 mdr.

Hårpilleri

Kære Helen, Min mand og jeg er forældre til en fuldstændig fantastisk pige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.

Putte senere eller vække fra lur

Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...

Læs hele brevet og Helens svar


11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce