Svar: Udvikling og mad - pige 6 mdr.
Kære Maja
Tillykke med lillesøster, det lyder som om at alt er forløbet rigtig fint, trods den lidt tidlige fødsel ... :)
Det er helt naturligt at jeres lille pige ikke triller så meget endnu. Hun har gjort det og kan godt, men måske bruger hun lige nu sin energi på at pludre og bruge sin stemme og tit kan børn ikke det hele på en gang - så I nogle perioder udvikler de sig rigtig meget motorisk og I andre perioder, er det så nogle andre ting de bruger energi på ...
Du kan ikke sammenligne din datter med de andre børn, som jo mange af dem reelt er næsten 2 måneder ældre end hende. Det er helt normalt at din datter på det motoriske område kan være lidt senere igang, netop fordi hun er født før tid. Det er her en rigtig god idé at du hjælper hende igang motorisk og sørger for at trille med hende, svinge hende, dreje hende osv. hver dag - jo mere jo bedre.
Børn der bliver født til tiden og som ligger inde i livmoderen i 40 lange uger - de bliver naturligt vugget, drejet osv. når man som kvinde bevæger sig. De får således en naturligt stimulering af deres balancecenter. Børn der bliver født før tid, får naturligt ikke samme stimulering og derfor er det vigtigt at man søger for at vugge dem, svinge dem, dreje dem osv. så meget som muligt, når de er kommet ud af maven og er klar til det. Du hjælper derfor din datter ved at stimulere hendes balance dagligt :)
Det er ikke nogen god idé at sætte hende op med puder, det er vigtigt at hun først sættes op, når hun er i stand til at holde sig selv rank. Hvis hun sidder i høj stol og kan sidde med rank ryg i stolen, så må hun gerne sidde der imens hun f.eks. får sin skemad. Hun må også gerne sidde på dit skød og på din arm, men sidde selv støttet af puder bør hun altså ikke endnu ... Man kan sige, at så længe hun skal støttes af puder, så er hun ikke klar til at sidde.
Med hensyn til mad, så er det en god idé at gå ud fra en mellemliggende alder - altså den alder som ligger mellem hendes rigtige alder og den korrigerede alder.
Det vil sige at du bør korrigere med 3½ uge. Det betyder, at du kan begynde med havregrød om godt en uge, så er din datter 6 måneder og 3½ uge ...
... gammel.
Det samme gælder med forskellige slags grøntsager, her må du også gerne begynde med lidt mere variation. Du kan i princippet blande alle slags grøntsager og må meget gerne bruge de grøntsager I andre spiser om aftenen. Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du behøver ikke bruge en bestemt opskrift, du tager bare forskellige grøntsager, koger dem, blender dem med lidt af kogevandet, tilsætter 1 tsk. fedtstof og lidt mælk (bedst med mme eller mm) og så er maden klar.
Det lyder som om at din datter er en sulten pige og det vil være rigtig godt at du stille og roligt begynder at øge hende til 3 skemåltider dagligt. Det er således fint at give hende ½-3/4 dl. 3 gange dagligt, vand af kop og stadig amning ved siden af :)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre i mors seng, ammes evt. lidt inden I står op og dagen begynder.
Morgen/Formiddag 8.30: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grød eller Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Powernapper evt.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og begynder måske stille og roligt at kunne sove til næste morgen tidlig - det er altså amningen kl 02, der springes over.
Det vil være okay at du forsøger at skrue amningerne lidt ned. Din datters mælkebehov er fortsat stort, men mon ikke hun vil kunne klare sig med 6-7 amninger i døgnet og så 3 portioner skemad - jeg håber min plan for dagen giver dig lidt idé om hvordan en dag kan se ud og give plads til det hele :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine