Annonce

Annonce

Brev:

Den dumme sut ...


28. august 2009

Kategori:
Alder:
4 år, 1 mdr.

Den dumme sut ...

Kære Helen,

- så har jeg atter virkelig brug for dit råd omkring vores datter på fire. Hun er stoppet med at bruge sut, undtagen om natten, for en god måned siden. Det var i forbindelse med, hun fyldte fire, og egentlig var det vores tanke, at hun skulle stoppe helt, men da vi luftede det for hende, brød hun fuldstændig sammen. Derfor aftalte vi, hun måtte ha' den om natten, og på det tidspunkt var behovet og brugen af sutten eskaleret fra netop nat og bil til at være konstant.

Hun har altid haft et enormt suttebehov, og hun har altid elsket sine sutter afsindig meget. Derfor var hendes reaktion også som ventet - hun reagerede som enhver anden, der skulle afvænnes ufrivilligt og var sur, tvær, hidsig og ret ekstrem i sin opførsel. Vi har talt meget med hende om det og opfordrer hende til at sætte ord på, så godt hun kan, og nu siger hun selv, det 'bare er den dumme sut', hun savner. Og vi siger, at det kan vi sagtens forstå. Men at vi skal passe på hendes tænder, og at vi derfor har en aftale om, det kun er om natten, hun må ha' sutterne.

Jeg kan ikke finde ud af, om det havde været bedre at skrotte dem dengang, selvom hun var ked af det. Det er en kæmpe sorg, og det er som om, vi ...


Annonce

... bare trækker pinen. Jeg kan på den anden side heller ikke finde ud af, om jeg har gjort hende 'fortræd' ved at gennemtrumfe det, i stedet for lige at vente, for hun sutter på alt. ALT. Hele tiden. Fingrene (ikke tommelfingeren, bare generelt), tøjet, et stykke legetøj, alt. Og det er ganske enkelt ulækkert og irriterende, og jeg be'r hende om at lade være. Stille og roligt, men hver gang.

Så nu har jeg brug for hjælp - er det normalt? Hvor lang tid tager den proces for hende? Vil det være nemmere at skille os af med sutterne en gang for alle? Eller hvad gør vi dog, for det er synd for hende, og jeg er ikke i tvivl om, hun virkelig lider under savnet af de elendige sutter...

Som tidligere nævnt, sker der en masse med hende pt, hun bliver mere og mere udadvendt over for andre børn, hvilket har været lidt af en hurdle. Hendes tryghedsbehov er stadig stort, men hun har ikke så meget brug for os hele tiden, har fx selv rendt på legeplads her på vores ferie og været væk længe ad gangen. Noget, hun for bare et halvt år siden ikke ville drømme om at gøre. Så hun er i rivende udvikling, jeg forstår så godt hendes suttebehov, men nu har vi jo taget dem fra hende - så what to do?

Venlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce