Svar: Behov for mælk om natten
Hej Musens mor
Det er utroligt frustrerende med forskellige meldinger og nogle gange bliver man nødt til at lytte til sig selv og det der føles rigtigt ...
Men jeg vil naturligvis meget gerne dele mine tanker med dig og så kan du jo se om du kan bruge det til noget :)
De fleste børn på 8-9 måneder vil have behov for 3 amninger eller flasker i døgnet. De kan f.eks. ligge aften, sen aften eller tidlig morgen eller der kan ligge to aften/nat og så en i løbet af dagen f.eks. inden middagslur - og det lyder hos jer som om at sidstnævnte vil være den bedste løsning.
Det er usædvanligt at børn kan sove fra 19.30-07 uden at få mælk eller vand i løbet af natten - når de kun er 8 måneder gammel - men det sker naturligvis. Nu er børn jo også forskellige og for jer, så lyder det altså som et helt reelt behov fortsat at få flaske om natten. Det handler ikke kun om at give hende mælk nok, men også om at hendes væskebehov skal dækket og hvis din datter vejer 11 kg, så er hendes væskebehov stort.
Faktisk vil hendes udregnede væskebehov være 150ml/kg over 24 timer = 1650ml på et døgn. Så meget kan hun sandsynligvis ikke drikke og måske er hendes reelle behov lidt mindre, men 1400-1500ml skal hun nok have behov for og det er fysisk umuligt at give hende denne mængde, hvis ikke hun får sine flasker. Hun er ikke i stand til at kunne drikke nok af kop og hun bliver ikke sikret væske nok via maden.
Så kan man naturligvis diskutere hvorvidt hun skal have mælk eller vand, kamillete eller andet. Der bør som udgangspunkt være modermælkserstatning i en flaske og vand kan drikkes af en kop. Hun bør få mellem 500-600ml modermælkserstatning dagligt for at være dækket ind med calcium, jern osv. og når hun er 10 måneder kan hun få 400ml og fortsat være dækket ind. Derudover skal hun så have sit behov for ...
... væske dækket af vand og kan naturligvis også få lidt mælk via grød, mos, en portion tykmælk osv.
Som du beskriver jeres situation og din lille pige, så lyder planen for dagen fin og hun får sit behov rigtig fint dækket. Det vil være helt okay for mig, at du giver hende flaske inden hun skal sove og så lader hende sove og selv melde sig, når hun har behov for mælk igen - og det kan meget vel være kl. 03 om natten. Den opvågning hun har omkring midnat, skyldes sandsynligvis ikke tørst, men at hun drømmer og lige har brug for at blive hjulpet videre i søvnen og flasken her behøver hun ernæringsmæssigt ikke. Men midt nat er et reelt behov og når du ligeså gerne vil give den her, så er det fint med mig.
Herefter kan dagen starte med en morgengrød og du kan så beholde flasken om formiddagen og inden middagslur - da det lyder til at fungere rigtig godt. Stille og roligt ryger flasken inden formiddagsluren sikkert og kan erstattes af en kop vand eller mælk.
Jeg kan som du ikke se idéen i at hun skal have kamillete om natten, hun kan da ligeså godt få mælk og den næring der er i det!
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Din datter har tilsyneladende ingen problemer med at spise godt i løbet af dagen og hun lyder til at trives på alle måder og det er jo det vigtigste - det må jo være tegn på at du gør et eller andet rigtigt :)!
Og ja - det er svært ikke at sammeligne når man er i mødregruppe, men hvis deres børn sover hele natten 11-12 timer uden at få vand eller mælk - hvordan går det så med forstoppelse, madindtag osv.? Kører det hele bare på skinner?
Med hensyn til fingrene i munden, så er alternativet en sut og vil hun ikke det, så er det fint med sutteklud, du kan ikke gøre så meget mere.
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre og føler jeg får svaret godt nok på dine spørgsmål, fortsat held og lykke med din datter :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.