Svar: Problemer om morgenen og hvornår er det okay at blive vred?

---

Kære Clara's mor

Børn er forskellige og det er deres temperament også - der er derfor ingen tvivl om at nogle forældre oplever flere konflikter med deres børn end andre forældre gør og det kan sagtens tænkes at jeres datter har brug for lidt mere konsekvens og lidt flere tydelige signaler omkring, hvornår grænser brydes og et nej er et nej.

Det er lidt svært at gennemskue, hvad der præcist sker hos jer - om jeres datter er træt, har ondt, prøver grænser, har frustrationsanfald eller hvad det er der sker - faktisk er det nok et sammensurium af flere ting og det er sandsynligvis også vidt forskellige ting der spiller ind om morgenen og i løbet af dagen.

Med 'har ondt' tænker jeg på om hun mon vågner og er ked af det, fordi hun f.eks har ondt i ørerne? Har hun altid gjort sådan, er det noget nytilkommet, har hun generelt svært ved at vågne eller er det kun om morgenen at hun tydeligvis er så ked af det. Hvis hun har været forkølet og det er noget nytilkommet, så kunne det være en idé at få tjekket hendes ører ...

Det lyder som om at hun på den ene side gerne vil op og igang om morgenen og på den anden side også trænger til at vågne lidt i fred og ro. At sidde ved bordet og få lidt mad, hjælper normalt godt på dette, eller måske at have lidt mad ved siden af sengen, som hun selv kan tage når hun vågner - det kan være en god idé - .. men tilsyneladende ikke hos jer. Så hvad kan I så finde på?

Hvad med at sætte jer med hende på skødet og læse en bog eller synge en sang. tage hende op, lade dagen begynde, sætte jer i stuen med hende. I kan evt. sætte lidt musik på, som hun kender ...

---

---

... og er glad for og stille og roligt lade hende vågne til dette. I skal bare sidde med hende, dynen rundt om hende og ikke tale for meget, ikke stille krav, men bare lade hende være og vågne roligt op. Var det en mulighed?

Når hun bliver fortvivlet fordi tingene ikke går helt efter hendes hoved, så vil hun nogle gange have behov for at I tager hende op, holder om hende, beroliger hende netop ved at give hende masser af fysisk ro og sætte ord på hendes følelser - MEN andre gange, er hun nødt til at finde lidt ro først, inden hun er klar til at kunne falde endeligt til ro hos jer og inden hun kan klare fysisk berøring.

Derfor kan det også nogle gange være helt okay, at sige nej og sætte hende fra jer eller fjerne det hun ikke må røre ved og så må hun blive frustreret og ked af det - hun skal jo også lære at tackle de følelser der opstår, når man ikke får sin vilje. Hun skal jo et eller andet sted lære at det ikke nytter noget at smide sig på gulvet eller sparke til tingene, et nej er et nej - om du så vil det eller ej ...

---

---

---

Så ja - det er helt okay, en gang imellem at sige nej og så lade hende græde ud og være frustreret. Det er bare vigtigt, som du så præcist skriver, at I er hos hende, fortsætter med det I nu er igang med og når hun så er faldet til ro, så kan I mødes med et knus og et kram igen. Det er vigtigt ikke at bære nag.

Så prøv at finde balancen mellem at sige nej, lade hende rase ud, rumme dette og så være der for hende, når hun har behov og så samtidig også vise hende, at der altså er grænser for hvor 'hysterisk' man kan være.

Forsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---