Svar: Min kæreste har en anden rytme

---

Kære Camilla

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du fortæller at I generelt har brugt rigtig meget tid på jeres datters søvn og puttevaner om aftenen og det betyder naturligt noget, hvad erfaring, hvad ritual hun har med sig, når man taler putteproblemer i 1½ års alderen ...

Jeg vil dog også sige, at netop med den alder jeres datter har nu, så er det helt naturligt at putningen giver nye udfordringer og det handler om at hun lige nu gennemgår en stor udvikling. Børn i 18-20 måneders alderen vil ofte begynde at få lidt farefornemmelse, altså fornemmelse for at verden er mere farlig og ikke kun 'sjov og ballade'. Jeres datter kan motorisk gå rundt nu, hun begynder også at løbe og verden er pludselig stor, den åbner sig og pludselig går det op for hende at verden også er farlig.

Hun mærker det, når hun klatrer op på noget, så kan hun pludselig ikke komme ned, når hun løber så falder hun og slår sig. Hun oplever også en anden modstand end tidligere, når hun er på vej ud på vejen, så holder du fast i hende, hun får flere nej'er i løbet af en dag, der sættes flere og flere begrænsninger, opstilles flere regler osv. Og når hun leger i vuggestuen, så møder hun også modstand der. De andre børn skubber til hende, tager legetøjet ud af hendes hånd, de bider måske .... Alt sammen er det med til at hun begynder at få lidt farefornemmelse, begynder at finde ud af at verden ikke kun er sjov.

Og alt det hun oplever om dagen, det skal bearbejdes om aftenen, når hun skal sove. Hun skal give slip på dagen, på alle oplevelserne og det er rigtig svært i denne alder. Derfor har hun brug for at I hjælper hende med det og det betyder at børn i denne alder ofte har brug for, at man sætter sig hos dem, når de skal sove, taler beroligende med dem, taler lidt om dagen der er ...

---

---

... gået, hvad der er sket - både de gode og de mindre gode ting, så barnet får bearbejdet noget af det hele. Og så kan man naturligvis også sætte sig og læse en godnathistorie og bare være der for barnet.

Jeres datter vil godt kunne forstå en kort besked som "læg dig ned skat", når hun skal sove og der er noget vigtigt i at hun selv begynder at lægge sig. Du må / I må som sagt meget gerne sidde hos hende, tale med hende, berolige og betrygge hende. Det er ikke et spørgsmål om at sidde på hendes værelse og ikke kigge på hende, for det vil hun ikke kunne forstå og hun vil blive ked af det og frustreret hvis I rent fysisk er der og så samtidig lader som om at I ikke er der, ikke har kontakt.

Men du må gerne sidde der, tale med hende "mor er lige her skat, læg dig ned" og så læse lidt i bogen, når hun ligger ned. Du må gerne berolige hende, holde hende lidt i hånden osv. så hun falder trygt og roligt til ro.

---

---

---

Det er langt bedre at bruge 15 minutter på dette end at gå fra hende og hun så oplever det at skulle sove som noget forfærdeligt og bliver ked af det.

Hvis du oplever at hun søger underholdning, vil lege, hopper rundt osv. så kan det være fornuftigt nok at gå kortvarigt og jeg går ikke ind for at man forlænger tiden. Du kan mere gå som en markering af at det faktisk ikke er underholding der gør at du sidder der og hvis hun vil lege, så er du nødt til at gå. Men forstår hun at lægge sig ned og føler hun sig tryg og rolig og lægger sig til at sove ved at du sidder hos hende, så skal du naturligvis blive siddende.

Det er som sagt langt bedre at bruge 15 minutter på at putte hende roligt og omsorgsfuldt, nærværende, end at lade hende græde sig i søvn og ende med at bruge en time på det :)

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---