Svar: Vil ikke i børnehave - 3 år, 9 mdr.

---

Kære Dorthe

Der er ingen tvivl om at det har været rigtig svært for jeres store dreng, at du har været rejst til DK uden ham - men med lillebror - og at han samtidig har skulle forholde sig til at institutionen ændrede sig - ingen faste pædagoger, andre og nye børn, rutiner osv. og alt sammen imens du ikke var hjemme ... Han er naturligt blevet rigtig ked af det, urolig og har sikkert haft det rigtig svært og det har I fået at mærke.

Det, som var ment som en god periode for jer alle, endte ikke så godt som tiltænkt - og sådan går det nogle gange. Jeg kan forestille mig at I har tænkt, at det ville være super godt for jeres store dreng og far at have tid sammen alene - men han har tilsyneladende ikke været klar til så stor en omvæltning på en gang ...

Men sket er sket og I kan ikke ændre noget ved dette nu - I kan dog møde jeres dreng og være der for ham og anerkende det behov han naturligt har for at være især dig, sin mor nær.

Han er godt 3½ år gammel nu og kan derfor godt forklare nogle ting og jeg tror det er meget vigtigt at I hjælper ham med at sætte ord på. Det er vigtigt at du betrygger ham i at du er der for ham, at du ikke går fra ham, men at du kommer igen. Du rejser ikke væk, I skal være sammen og der sker ikke noget.

Det vil være fint at sige til ham, at du godt forstår at han bliver ked af det, når han skal i børnehave. Du vil faktisk også rigtig gerne være hjemme, lege med ham og du savner også sommerferien hvor I spillede spil sammen, svømmede eller hvad I nu har lavet ... Det er utrolig vigtigt at han hører at du også sætter pris på at gøre disse ting med ham og at han fornemmer at det ikke kun er ham, der savner det og hellere vil være hjemme - sådan har du det faktisk også nogle gange og det er helt okay at have det sådan.

Det er noget helt andet end at sige "Nu må du altså forstå ..." eller "jeg skal jo på arbejde ..." osv. som naturligt vil lade ham tilbage med en følelse af at det han føler er forkert, sådan må man ikke have det ... Kan du følge mig? Jeg forstår godt hvorfor I forklarer ham at sådan er virkeligheden - men prøv at fokusere på hans følelser og anerkend dem.

Prøv at lave aftaler med ham, hvis han giver udtryk for hvad det er han gerne vil, hvad det er han savner, så aftal at det gør I når I kommer hjem. Hvis han f.eks. gerne vil spille spil med dig, så sig til ham "Jeg vil også rigtig gerne spille spil med dig, skal vi ikke aftale, at når jeg henter dig, så skynder jeg mig alt hvad jeg kan så vi kan komme hjem og spille spil ..." så har han noget at se frem til og ved ligesom hvad dagen bringer 'mor henter mig igen og så skal vi spille spil, det nyder både hun og jeg'.

At der er konflikter mellem storebror og lillebror og at han føler jalousi er helt naturligt. Lillebror er en rival, en konkurrent om mors og fars kærlighed og han må kæmpe for sin plads. Han er naturligt i tvivl om hvorvidt der stadig er ...

---

---

... ligeså meget plads til ham og søger naturligt at blive bekræftet i at du elsker ham ligeså højt stadig væk ...

Det er utrolig vigtigt at du prioriterer at lave ting med den ældste dreng, at I har tid sammen som bare er han og dig. Ligesom han også skal lave far-søn ting med sin far. Han er så gammel nu, at han har stor glæde af at kunne gøre ting med sin far, spejle sig i en mand og gøre 'drengeting'. Det skal prioriteres i hverdagen.

Med hensyn til at dele legetøj, så kan I ikke forvente at han vil dele med sin lillebror. De leger på vidt forskelligvis og der er stor forskel på at være 3½-4 år og på kun at være 1 år og storebror har ret til at have visse ting i fred.

Det er naturligvis et spørgsmål om at finde en balance, for visse ting kan de godt dele - men der er ting, som den ældste skal have lov til at have i fred - så I skal finde balancen imellem at lade storebror have sine egne ting og samtidig også lære ham vigtigheden af at dele med andre. Det kan her være et forsøg at vise retfærdigheden ved at du deler - "hvis du leger med det her tog og de her klodser, så får lillebror de her...".

---

---

---

Der er meget legetøj, som man kan lege med når man er over 3 år, men som man ikke må lege med, når man er under 3 år - det gælder alt det som består af små dele. En god måde at forklare dette på og give storebror lidt viden og medbestemmelse, kan være at tage en toiletrulle. Alt det legetøj, der kan være i en toiletrulle, det må lille bror ikke lege med, det er han for lille til, det kan han komme til at sluge, ødelægge osv.

Større ting kan han godt lege med, noget er decideret 'babylegetøj" for hans alder og andet er ting, som både store og små kan lege med. Det kan f.eks. være en bold eller lignende. Drengene kan naturligvis godt have hver sin bold - "det er din den røde, han har den blå" osv. men man kan jo ikke købe to af alting og her må du så forsøge at lære storebror at dele. Ligesåvel som lillebror jo også skal lære det - de kan ikke bare tage legetøjet ud af hænderne på den anden, de må vente på det bliver deres tur osv. Så hvis den ene lege med noget, så må den anden lege med noget andet imens ...

Sut, nulleklud osv. det synes jeg ikke du skal stille krav om lige nu - det har han i allerhøjeste grad brug for at have hos sig i børnehaven. Sutten skal naturligvis kun bruges, når han skal sove - den bør ikke sidde i munden hele tiden og har han den i munden, når han taler, så skal du bede ham om at tage den ud. Det er en god idé at have et sted, hvor den ligger fast, så han ved at den er der, hvis han får brug for den - ligesom den i børnehaven skal være på hans plads osv. Men fjerne den helt, det er synd lige nu :)

Nullekluden skader ikke tænder eller noget andet, den bliver bare lidt 'ulækker' med tiden, men det synes han jo sikkert bare er ekstra dejligt ... Fred være med det :)

Håber du kan bruge alle mine tanker videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---