Svar: Vil ikke spise selv og trækker rundt med mor
Kære Freyas mor
Det er helt normalt at børn, når de er trætte, har svært ved at overskue et måltid og derfor søger forældrenes skød og gerne vil mades. Da din datter nu går i vuggestue, så er hun også væk fra dig i løbet af dagen og så er det ekstra hyggeligt at sidde på skødet og spise ... :)
Det er således rigtig fint at du lader hende gøre det og anerkender dette behov - også når det en gang imellem sker om morgenen. Men, du har naturligvis ret i at hun også skal motiveres til at sidde på sin egen stol og jeg tænker her om hun har en høj stol, som hun selv kan gå til og fra - altså hvad type høj stol har hun? Hvis du kan fjerne bøjlen fra stolen, så er det nok en god idé at gøre det nu og så skal du motivere hende ved at få hende til at kravle tilbage til sin stol, når hun har siddet lidt hos dig.
Du kan altså starte med at lade hende sidde lidt hos dig og når hun så vil have lidt mere at spise så kan du sige "du må gerne få mere pasta, men så skal du lige kravle over på din egen stol ..." så du på den ene side anerkender hendes behov for kontakt og nærhed, men også stiller små krav og appellerer til hendes selvhjulpenhed.
Med hensyn til at lege selv, så skal hun naturligvis også lære dette og det er her vigtigt at du motiverer hende, ved at være i nærheden men uden at deltage direkte - "mor står lige her og lægger tøj sammen, så kan du lege med dukken imens" og taler med hende, deltager i hendes leg lidt verbalt "Kan du ikke finde en kjole dukken kan få på?" osv. ...
... og så lade hende gå hen til dig, få hjælp til kjolen og så atter guide hende "så nu er dukken fin, så kan du måske putte den og få den til at sove ...".
Det er også vigtigt at du tager hende med i de dagligdagsting der skal gøres, så det ikke er et spørgsmål om at lege hendes lege, men et spørgsmål om at være sammen. For det er også det hun ønsker, at være sammen med jer og det kan man jo være på mange måder. Hun kan sagtens hjælpe med til at udrøre gæren i vandet og forme bollerne, hvis I bager boller. Hun kan sagtens være med til at dække bord, tørre støv af, give dig klemmerne, når vasketøjet skal hænges op.
Så i stedet for at lade hende trække dig med rundt, så meld ud "Jeg vil rigtigt gerne være sammen med dig, kan du ikke hjælpe mig med vasketøjet ...".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja, så bliver hun nogle gange vred og ked af det, når det ikke lige går som hun gerne vil have. Men den frustration skal hun også lære at tackle og det er her rigtig vigtigt at I hjælper hende med at sætte ord på "du bliver bare så ked af det, når mor ikke vil gå med ud i haven, det er også irriterende ... kan du ikke komme herhen, så læser vi en bog i stedet for ...". På den måde hører hun at I godt forstår det, I tilbyder hende at være sammen med hende, men det er jer der bestemmer hvordan.
Og så skal hun naturligvis også nogle gange have lov til at være den der bestemmer. Børn der oplever at få ja, vil også bedre kunne accepterer, når der falder et nej :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.