Svar: Køre i klapvogn, barnevogn, bil, cykel er yt
Kære Tvillingemor
Det lyder som om at du allerede har forsøgt en del, så det er desværre nok begrænset, hvor meget nyt jeg kan komme med til dig i dag ...
Man skal naturligvis overveje om der er noget der generer dine børn. Selvom selen i henholdsvis barnevogn, autostol osv. skal sidde stramt og tæt af sikkerhedsmæssige årsager, så må den ikke sidde for stramt og måske generer selen dem. Tjek derfor om deres seler evt. skal løsnes lidt ved skulderen, så de ikke føler sig presset helt så meget sammen.
De må naturligvis ikke føle det ubehageligt at sidde, det må ikke gøre ondt.
Det er også vigtigt at de føler sig underholdt. I barnevogn og klapvogn kan det være en god idé at sætte dem op, så de får udsyn - evt. lægge kalechen ned, så de virkelig kan se sig omkring. Hvis du har mulighed for det, kan du evt. sætte dem sammen - jeg ved ikke hvad type vogn du har. Det kan også være at du kan vende dem modsat, så de kigger fremad i stedet for på dig ...
I bilen kan det være en god idé at give dem et bamsespejl eller lignende, hvor de kan se dig selv, men hvor du samtidig også kan se dem. Man kan også sætte noget op på bagsiden af forsædet, som fanger deres opmærksomhed og gør det lidt sjovere at sidde i stolen og kigge.
Det kan dog også være at de simpelthen protesterer over alle de indtryk de får, når de transporteres på forskellig vis og her er det så bedre at gå modsatte vej, hjælpe dem med at blive skærmet netop ved at beholde kalechen oppe, men ofte også ved at give dem et eller andet i hånden, som de kan spise/drikke. En flaske som du har forsøgt dig med, hjælper ...
... nogle gange, men også lidt mad (f.eks. frugtstykker) kan være en idé ... Her er det dog nødvendigt at du kun forsøger i barnevognen eller klapvognen og ikke i bilen, da du naturligt skal sikre dig at de ikke kan få noget galt i halsen, de er jo ikke så gamle ...
Der er også børn som har brug for at føle sig omsluttet og tæt pakket for at finde ro. Det kan være en god idé at bruge en voksipose eller lignende i barnevognen, ligesom man kan få en pose til bilen/autostolen - se www.cudle.dk. Hvis dine børn er vant til at føle sig omsluttet og tæt, når de skal sove, så vil det måske også hjælpe dem når de transporteres. Man kan naturligvis overveje hvorvidt det er relevant med den alder de har nu, de fleste børn vil jo netop synes det er dejligt at kunne bevæge sig, være mere med i hvad der sker osv. Men du kan overveje det ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal du naturligvis også overveje hvornår du kører hjemmefra med dem. Det er vigtigt at gøre det, på et tidspunkt som passer dem godt. Det kan være inden de f.eks. skal sove, hvor de er skiftet, har en dejlig ren numse, har fået masser af mad osv. og på den måde vende dem til netop at sove i barnevogn eller bil. Det handler jo også meget om tilvænning og med to børn, kunne jeg godt forestille mig at I i starten ikke kom så mange steder - så børnene har ikke været vant til at blive transporteret og det skal de så først rigtig lære nu ...
Hvis børnene virker glade for noget musik eller sang, så prøv at afspille dette i bilen og se om det kan få dem til at falde til ro.
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke med dem!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.