Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med søvn i dagplejen


17. september 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Problemer med søvn i dagplejen

Hejsa Helen.

Vores lille dreng er nu 10 og en halv måned gammel og startet i dagpleje pr. 1. august. Jeg starter på arbejde på mandag ... men desværre med blandede følelser.

Det første stykke tid i dagplejen - ca. 2 uger - var han meget ked af at blive afleveret. Der startede en anden lille dreng på samme alder, på samme tid som vores Oskar, og han græd uafbrudt de første 2 uger. Dette påvirkede Oskar meget, som også blev ked af det. De to små drenge kappedes også nærmest om dagplejemorens gunst de første uger.

Alt dette er jo sikkert meget normalt, når alting er så nyt for sådan en lille størrelse.
Nu går det rigtig fint - han er glad når han bliver afleveret og han græder ikke i løbet af dagen, siger hun.

Men.... hun har store problemer med at få ham til at sove.
Når han er hjemme sover han som regel første gang omkring kl. 10 om formiddagen - det er ikke unormalt at han sover 1½ - 2 timer.
Næste lur er omkring kl. 15 - 15.30 hvor han cirka sover gennemsnitlig 3 kvarter.
Dette mønster har han fulgt et godt stykke tid.

Når han er i dagpleje kan hun ikke få ham til at sove om formiddagen mere. Og hvis han endelig vil sove, så er det kun en halv times tid.
Det skal siges at de ofte er på forskellige ture om formiddagen - på besøg hos de andre dagplejere eller i legestue eller noget tredje. Hun siger at de små normalt sover i barnevognen i den forbindelse. Enten på vejen derhen eller på vej hjem. Men det vil Oskar ikke længere.

I stedet putter hun ham så kl. 13 - men da sover han også kun kort tid - måske en times tid...
Når vi henter ham om eftermiddagen er han naturligvis træt, men egentlig ved godt humør resten af dagen, indtil han skal i ...


Annonce

... seng ved 19 tiden. Hvor han til gengæld er mega træt.

Vi kan nu mærke at hun er ved at blive frustreret over den manglende søvn. Hun kaster ham nærmest i armene på os når vi kommer for at hente ham, med ordene: Jeg KAN bare ikke få ham til at sove.
Dette gør os lidt utrygge og kede af det, og vi kan ikke forstå det. Han er ellers sådan en glad og temmelig medgørlig dreng.

Man skulle tro at hun kunne bevare roen, hun har været dagplejer i 35 år.
Så det må virkelig være slemt med ham ??

Har du nogen ideer til hvad der kan være i vejen, og hvad man evt. kan gøre??

Hun siger at hun sigter imod at han skal sove 1 gang i løbet af dagen. Lige efter frokost og så gerne i 2-3 timer.
Sådan har hun altid gjort det siger hun.
Hvad er dine tanker omkring dette?

Han har været vant til at spise meget. Mellemmåltider får han altid herhjemme. Måske han er sulten deromme?
Det skal lige siges at han er stopppet med MM.
Han vil slet ikke acceptere flasken længere. Så vi har skåret den del væk, og nu får han i stedet masser af mad og jerndråber.

Jeg er urolig for hvad den manglende søvn i løbet af dagen gør ved ham... jeg vil så gerne at han har det godt og er udhvilet.
Heldigvis har han indtil nu sovet temmelig godt om natten, på trods af den mangelfulde søvn i dagtimerne. Men det er et spørgsmål om dette bliver ved ....

Glæder mig til at høre dine tanker om dette.

P.s. den uge hvor jeg starter på arbejde, skal han (desværre) i gæstedagpleje hele ugen. Han har hilst på gæstedagplejeren og virker dog tryg ved hende.

Skal vi i virkeligheden se hvordan han sover i denne uge, og evt. konkludere noget derudfra??

På forhånd mange tak :o)

Oskars mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce