Svar: Gråd
Kære Mette
Tak for dit brev og tillykke med din lille dreng - Og tak for din fine beskrivelse af jeres situation :)
Der er flere ting, der lige umiddelbart falder mig ind, når jeg læser det du skriver og der er ganske givet flere ting, der spiller ind på at jeres lille dreng lige nu har en periode, hvor han er lidt mere ked af det ... Du har allerede gjort dig mange relevante tanker og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.
For det første er det fuldstændig rigtigt, at Victor nu er mere opmærksom på verden og hvad der sker omkring jer. Netop i 5-6 ugers alderen begynder han at kunne se lidt mere, begynder at fornemme former, farver osv. og han får således langt flere synsmæssige indtryk end tidligere.
En lille dreng som jeres, vil ikke kunne lukke lyde ude, han har ikke den evne, men hører ligesom alt - radioen der kører, bilerne på vejen, fuglene i haven, din snak, el-kogeren der brummer, vaskemaskinen der centrifugerer osv. Han hører alle lyde og har ikke et filter, som ligesom kan filtrere lydende fra. Samtidig bruger han alle sine sanser, han studerer som sagt mere og mere omgivelserne, dit ansigt, han mærker, dufter osv. Han er enormt sansende og alle sanser, alle indtryk, skal bearbejdes - derfor bliver han nogle gange overtræt og græder og har her brug for at du hjælper ham til ro.
Her er det ofte en god idé at gå afsides med ham, putte ham i barnevognen, stille sig under et træ og lade ham kigge op på bladende der bevæger sig i vinden, lægge sig med ham i soveværelset for nedrullede gardiner osv. Præcis som du også forsøger - men det kan være en god idé at gøre det inden det kammer over.
Du fortæller at han blev rigtigt ked af det en dag I havde gæster - måske er han blevet holdt af gæsterne, været lidt hos mormor, lidt hos mor, lidt hos far, hos faster eller hvem der nu har været på besøg hos jer - og det har bare været ...
... for meget for ham. Uroen, stemmerne, duftene osv. det har han slet ikke kunne magte.
Det betyder naturligvis ikke at I ikke må have gæster eller at bedste forældre ikke må holde ham, men vær meget opmærksom på hans signaler og hvad han virker til at have det godt med. Nogle børn reagerer med det samme, andre børn reagerer først bagefter - man kan sige at de har en forsinket reaktion. Det kan være en god idé ikke at have gæster i hele dage, men kun i få timer af gangen, ligesom det kan være en god idé ikke at have gæster, gå i byen eller lave andre aktiviteter flere dage i træk ...
Du skal naturligvis også sikre dig at han ikke græder fordi han har ondt. Har han været forkølet, så kan det være hans ører - det er sjældent at så små børn får mellemørebetændelse, men det sker ... Smerter ved ørerne ses ofte når barnet ligger ned, fordi trykket i ørerne stiger. Derfor vil børn med ondt i ørerne ofte græde, når de har sovet eller ligget fladt ned i lidt tid og holde op, når man holder dem lodret.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal du også være opmærksom på om han mon ikke har behov for at få lidt mere mad. Han vejer 5500 gram og bør faktisk få 1/6 af sin vægt i døgnet. Det svarer til at han at lige nu bør få mellem 900-950ml mme i døgnet og du giver ham kun 650ml. Der er altså en stor sandsynlighed for at Victor også græder fordi han er sulten og skal have mere mad ...
Hvis vi siger at han spiser 6 gange i døgnet, altså hver 4 time, så betyder det at han skal have mellem 150-160ml hver gang han drikker en flaske, får han mere end 6 flasker i døgnet kan han naturligt drikke lidt mindre af gangen.
Så mit bud er altså at der hos jer er tale om et øget behov for mælk og også en aldersmæssig udvikling og opmærksomhed på sine omgivelser, så han netop overstimuleres lettere, som du også selv er inde på.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.