Svar: Graviditet og stress
Kære bekymrede forældre
Et stort tillykke med at I venter jer - hvor er det dejligt, hvor er det bare skønt at det er sket så hurtigt og at timingen passer så godt ... for det må man jo sige at den gør, også selvom du har været stresset under specialeskrivning.
Vi ved alle at det ikke er godt at være stresset og du har sikkert også læst at stress i graviditeten kan påvirke barnet - det er sandsynligvis derfor du skriver.. :) MEN, min umiddelbare tanke er, at sandsynligheden for at jeres nye lille barn er påvirket er meget meget lille.
Du er jo ikke ret langt henne og de første uger af graviditeten går jo mest med frigørelse af æg, befrugtning af sædcelle, placering i livmoderens slimhinde og udviklingen af det man kalder embryo. Når man er 5 uger henne er embyoet ca 9 mm stort, moderkagen begynder at give næring og ilt gennem navlestrengen og embryoet ligner lidt en meget lille reje.
Det er naturligvis vigtigt at man passer på sig selv og giver barnet den bedste start på ...
... livet - og det lyder som om at du her har tænkt dig om, selvom du ikke vidste du var gravid. Du har ikke drukket spandevis af kaffe, du har ikke drukket alkohol og du har taget gravitamin og har dermed også fået den folinsyre som netop er rigtig vigtigt i begyndelsen, for at forebygge at barnet fødes med f.eks. rygmarvsbrok.
At du har været stresset og haft travlt med opgaveskrivning, endda så travlt at du har tabt dig - ja det er naturligvis ikke ønskeligt, men tænk på hvor mange kvinder der kaster op i månedsvis i begyndelsen af en graviditet ... Tænk på alle de børn der bliver lavet i en 'brandert' ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Og tro så på at når den lille har sejret og du er blevet gravid trods din stressede periode, så må det være en stærk lille en :)
Kender du bogen - "Et barn bliver til" - den er netop kommet i en helt nyrevideret udgave, den burde du kigge på, den er helt fantastisk :)
Rigtig meget held og lykke med graviditeten fortsat, glæder mig til at følge dig og jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:
22. maj 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Kommer jeg til at elske mit barn
Kære Helen. Kommer alle mødre til at elske deres børn og blive glade for...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.