Svar: Svært ved at falde i søvn - 9 mdr.

---

Hej med dig

Der er ingen tvivl om at jeres datters problem hænger sammen med at hun har lært at sove med bryst eller flaske i munden. Denne afhængighed er I nødt til at vende hende fra.

Det betyder ikke at hun ikke skal have sin mælk og 3 flasker dagligt i 9 måneders alderen er helt relevant, i 10 måneders alderen vil det dog være rigtig godt, hvis I kunne gå ned til 2 flasker dagligt = 400ml som svarer til den mængde der sikrer hende bla. jern nok indtil 12 måneder. Hun skal stadig have mælk, men altså ikke falde i søvn med flasken i munden.

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Jeres datter var først afhængig af brystet og derefter afhængig af flasken, for at kunne sove og det er den vane I skal have ændret.

Om dagen skal flaskerne erstattes af mad og væske af kop og normalt anbefaler jeg at bibeholde flaske inden lur og så igen sen aften og tidlig morgen. Det lyder dog som om at jeres datter allerede sover igennem og det er super godt. Derfor vil jeg anbefale at I i første omgang skærer formiddagsflasken væk og lærer hende at sove uden denne og så bibeholder flasken inden middagslur og inden putning om aftenen.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Morgen 6.30-7: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, friske bær, evt. frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur som nu

Eftermiddag 16.30: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, banan eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Aften 18: Aftensmad som I andre også spiser, det kan være risretter, lasagne, frikadeller, pasta med kødsovs, laks, rødspættefileter, - hvad som helst I andre får - stadig mad der er moset og mad i stykker. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 20-20.30 som nu

Sen aften 23-24: Mange børn har behov for en sen aftenflaske i 9 måneders alderen men klarer hun sig uden så er det super fint.

Jeres datter er i separationsfasen og det betyder at hun på en gang øver sig i at være væk fra jer og samtidig også har behov for at være ekstra tæt på jer. Derfor vil man i denne alder opleve at hun på den ene side kan virke lidt mere klyngende, søge lidt mere kontakt, vil gerne sidde lidt mere på skødet osv. - især om aftenen, hvor roen skal falde over hende. Men om dagen er hun lige modsat, her har hun ikke tid til at sidde på skødet, skal bare lidt have et hurtigt kys og et kram og så ...

---

---

... kravler hun lystigt ud i verden igen.

Det søgning mod forældre og samtidig separation mod forældre kan ofte virke forvirrende, men det er helt normalt og det er rigtig vigtigt at I lytter til hende og prøver at give hende det hun beder om. Det kan være helt relevant at blive siddende hos hende om aftenen, når hun skal sove.

Det er meget vigtigt at I lytter til hende, når hun skal puttes og forsøger at finde ud af når hun græder, hvorfor hun græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at putte hende i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende, så hun falder i søvn ved kærtegn og hjælp til fysisk ro. Hvis hun græder fordi I går fra hende, hvis hun stiller sig op ved tremmerne i sengen, rækker armene op "gå ikke fra mig", så er hun utryg, føler sig forladt og her skal I selvfølgelig heller ikke gå fra hende, men sidde hos hende, tale lidt med hende, synge en sang, holde hende i hånden osv. så hun roligt falder i søvn.

Det er, som du også selv skriver, vigtigt at hun lærer at falde i søvn i sin seng. Det er vigtigt at hun falder i søvn der, hvor I gerne vil have hende til at sove. Derfor skal hun puttes i sengen og ikke et andet sted, hvis hun falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter hende over i sengen, så risikerer I at hun vil vågne hele natten, protestere og være ked af det, fordi hun oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn eller hvor hun nu er faldet i søvn og det giver yderligere utryghed.

---

---

---

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte hende tilbage i sengen imens hun lige når at registrere at hun lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn. Hun skal altså ikke være spilvågen og fuld af hopla, hun skal synligt være træt og vise tegn på at have behov for at sove.

Hvis hun egentlig er okay med at blive lagt i sin seng, hvis I fornemmer at hun er træt, men at hun ikke vil sove, men søger underholdning, gør det at blive puttet til en leg, så vil det være rigtig fint at putte hende og gå til og fra. Her skal hun stadig puttes kærligt og nænsomt, sengen skal være tryg og forbindes med noget rart og så går man. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så hun lærer at I er der selvom I er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med hende, forstået på den måde at det kan være godt at lære hende at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Det kan hun lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for hende også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Når hun skal sove om dagen uden flaske, så vil det være rigtig fint at køre hende en tur i barnevognen, lade hende sidde op og kigge på verden, mærke vinden i ansigtet og så først lægge hende ned, når hun viser sig parat. Læg mærke til tidspunktet og prøv så efter nogle dage at putte hende på det pågældende tidspunkt uden at I behøver kører tur :)

Jeg håber at I hermed har fået lidt forklaring på hvad der sker og hvordan I kommer videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---