Brev:
Mælk, mad og urolige nætter
Kære Helen
Jeg har samlet et par spørgsmål til dig omkring mad, mælk og søvn til min søn. Han bliver 6 måneder i næste uge og vi er rigtig godt i gang med skemaden. Han elsker sine grøntsagsmos (får variation af kartoffel/gulerodmos med enten blomkål, broccoli, bønner, squash i).
Jeg ammer ham kun en gang om natten om dagen får han flaske med Nan1. Grøden glider også fint ned men det er grøntsagerne der er favorit – frugtmos vil han kun spise hvis det blandes i grøden, tilbydes han frugtmos alene glider det langsomt ud af munden igen.
1)
Mit første spørgsmål drejer sig omkring mængden af mælk. Jeg er meget i tvivl om han får nok og hvor meget han har brug for i løbet af et døgn? Det går ikke særlig godt med at drikke vand af kop. Teknikken er ok men når han opdager det er vand så glider det misfornøjet ud af mundvigene igen. Flasken tager han dog meget gerne. Han spiser først sin mad og så tilbyder jeg ham en flaske. Skal jeg tage denne flaske fra ham og kun tilbyde ham vand selv om det ryger ud igen og får han så nok væske i løbet af en dag?
Vores dag ser ca ud som nedenstående (jeg har sat ca tider på og de svinger utrolig meget fra dag til dag afhængig af hans lures varighed)
Tidlig morgen ca kl 5.30-7 får flaske og drikker ca 150 ml.
Nogle gange sover vi lidt videre hvis han flyttes over i vores seng og vi sover sammen andre gange bliver vi nødt til at stå op og begynde dagen selv om det er ret tidligt.
Morgen ca kl 9-10 (tidspunktet afhænger af om vi sov lidt længere eller stod op ved sidste flaske). Får grød (ris,majs el hirse med frugtmos af enten æble eller pære) tilbydes efterfølges flaske drikker ca 50-80 ml
Ca kl 10.30: puttes til lur og sover alt mellem 45 min -1 ½ time (puttes selvfølgelig tidligere hvis vi er stået op kl 5.30 og resten af dagen rykkes tilsvarende)
Ca kl 13 Får frokost af grøntsagsmos og får efterfølgende flaske – drikker ca 70-80 ml
Ca kl 15 Puttes til lur sover igen alt mellem 45 min til 1 ½ time
Ca kl 17 Tilbydes flaske – drikker ca 180 ml
Ca kl 18 Powernapper ca 30-45 min
Ca kl 19.30 Får aftensmad grøntsagsmos og får efterfølgende flaske – ca 100 ml
Ca kl 20 – Puttes til natten
Får igen flaske alt mellem kl 24 og kl 2 – drikker 180 ml
Ammes ca kl 4 – vil nogle gange også have flaske efter amning (tænker jeg efterhånden ikke har meget mælk tilbage da han nemt kan drikke 140 ml efter amning).
Hvor meget mælk skal han ...
... have i hans alder og får han nok mælk hvis han kun tilbydes vand til måltiderne selv om det ryger ud igen. Han virker meget utilfreds hvis jeg ikke kommer med flasken så derfor har jeg ikke været så ihærdig med at få ham til kun at drikke vand og samtidig er jeg lidt nervøs for om han får nok mælk når han får 3 måltider?
Han får Nan1 – skal vi skifte til Nan2 eller bare forsætte med 1’eren?
2)
Mit næste spørgsmål er angående maden. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg får taget hul på næste fase når han nu næsten er 6 måneder. Hvor meget af vores mad må han få som smagsprøver på sine grøntsager. Jeg forestiller mig at vi starter op og begynder med lidt kogt kød og fisk som tilsættes mosen og efterfølgende kan han få lidt mere af vores mad.
Men jeg er i tvivl om især hvad han kan tåle mht kryderier etc hvis vi har lavet kødsauce der er krydret med oregano, basilikum etc – kan han så stille og roligt få dette eller er det for ”stærkt” for hans mave. Jeg kan se at du anbefaler andre at give ristede rugbrødshapser – er det så han selv kan sidde med dem i hånden og øve sig i at gnave og skal de ristes for at give lidt mere ”bid”?
3)
Mit sidste spørgsmål er omkring hans søvn. Indtil for ca to uges tid siden sov han så fint om natten og sprang ofte sin flaske over ca kl 23 og bad ikke om mad før kl 4. Men nu er vi begyndt på et værre natteroderi efter første flaske. Han ligger og rumsterer rundt fra side til side og kan ikke rigtig finde ro igen. Nogle gange ser han ud til at sove selv om han ligger og vender og drejer sig i en uendelighed men andre gange vågner han ofte og skal have sin sut, skal op og gynges i armene før han kan sove igen. Dynen sparkes af og ben og arme går også op og ned.
Jeg har læst i ”vidunderlige uger” at der er et spring her ved 6 måneders alderen og det passer jo meget godt med hans pludselig ændrede søvnvaner. Der står i bogen at springet kan vare op mod 5 uger….og pyhh det er lang tid med så hektiske nætter. Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe ham igennem dette spring (hvis det er derfor) så vi får lidt roligere nætter, og så jeg får lidt bedre søvn også?
Jeg kan se min mail blev meget rodet men jeg håber du kan finde hoved og hale i den for det var lidt svært at skrive vores dag ned da den skifter meget.
Kærlig hilsen
Rikke
Ps tak for dit svar sidst angående skorperne bag ørene – det tog kun ganske få dage så var de væk og er ikke kommet igen :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.