Svar: At holde rytmen
Kære Tanja
Tak for dit brev og velkommen til :)
Først vil jeg sende dig en plan for dagen, som giver dit et indblik i hvordan en dagsplan hos jer kunne se ud. Du skriver at du giver fuld flaske med mme og derudover spiser din datter 2 x ½ dl. grød eller mos dagligt - det lyder fint og alderssvarende, du kunne evt. godt forsøge med ½ dl. grød eller mos ekstra i løbet af dagen, så hun får ½ dl. x 3 ...
Måltiderne bør være fordelt således :
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 8: Grød med frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske en times tid, max 1½
Frokost 11.30-12: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur kl. 13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget, sover måske 1½-2½ time.
Eftermiddag 16-17: Flaske
Powernapper evt. 20-30 minutter, det afhænger af hvor lang en middagslur hun har taget.
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20 - igen varierer tidspunktet efter om hun har sovet powernap eftermiddag eller ej
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvn
Midt nat 03: Evt. flaske, men begynder måske at kunne sove igennem fra midnat til næste morgen tidlig. De fleste børn er dog 6 måneder inden de kan dette.
Som du kan se indgår der i denne plan 2 lure + en evt. powernap om eftermiddagen. De fleste børn i din datters alder sover på denne måde, sammenlagt sover de ofte 3½ time tli max 4 timer i løbet af dagen - ofte fordelt på 2 x 1½ time + evt. en powernap eller f.eks. en kort formiddagslur på en time og en middagslur på 2½ time og så sover de ikke mere før om aftenen.
Om natten sover barnet 10-11 timer - sammenlagt er søvnbehovet ca 14½ time i døgnet, så kan du selv vurdere hvordan din datter sover i forhold til dette. Det er klart at de dage, hvor hun sover op til 5 timer i løbet af en dag, vil hendes nattesøvn naturligt være kortere end de dage, hvor hun måske kun sover 3 timer samlet ...
Det vil være en god idé at du sørger for at dagen starter til nogenlunde samme tid hver dag. Det vil sige, at når hun vågner meget tidligt, så må du tage hende over til dig og prøve at lulle hende i søvn med en flaske, så hun lige sover lidt mere inden I står op. Hvis hun sover meget længe, så må du forsøge at rumstere lidt omkring hende, så hun stadig vågner stille og roligt, men i god tid, så rytmen for dagen er nogenlunde stabil.
Hun må naturligvis gerne sove fleksibelt, hun trives jo fint med at sove på denne måde, men så skal du være indstillet på at hun naturligt flekser i løbet af dagen og er du indstillet på det? Ellers er alternativet at vække hende lidt før netop for at få ...
... afkortet dagssøvnen og forlænget nattesøvnen. Det kan så altid diskuteres om børn skal vækkes eller vej, men hvis barnet begynder at sove så meget om dagen, at det går ud over nattesøvnen, så kan det naturligvis være nødvendigt :)
Det er super godt at du er opmærksom på at aktivere hende i de vågne perioder, der er ingen tvivl om at det er vigtigt netop nu. Din datter gennemgår en stor udvikling og det er naturligt at hun lige nu kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Hun vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom hun er på din arm.
Hun begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.
Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Motorisk begynder hun også at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Netop disse perioder, hvor der sker rigtig meget med barnet både motorisk og mentalt, kræver barnet lidt mere omsorg, trøst og nærhed. Denne fase varer nogle uger, så er der ro på igen i et par uger og så kommer næste fase så ...
Hvornår kan hun underholder sig selv ...? Tja, det kommer lidt an på hvad du mener. Din datter vil naturligt med den alder hun har, godt kunne ligge under et aktivitetsstativ og have glæde af at kigge på ting, slå ud efter det osv. Ligesom hun også vil kunne ligge på gulvet selv, trille, krybe, forsøge at få fat i legetøj, øve sig i at løfte sig op på armene osv.
Omkring 6 måneders alderen vil hun kunne sidde kortvarigt i en høj stol, få lidt mad i hånden at gumle på hvilket kan være til stor underholdning og hun vil naturligt stadig kunne bruge sig selv fysisk på gulvet, forsøge at få fat i sit legetøj osv. MEN hun har også brug for dig og brug for din hjælp, både i forhold til sin motoriske udvikling og når hun pludrer til dig. Hun har brug for at du synger for hende, deler oplevelser med hende osv. så alt det du fortæller at du nu gør og at I har meldt jeg til babysvømning osv. det er rigtig godt.
Det er naturligvis en balance, for på den ene side skal hun behandles som den baby hun er og aktiveres rigtig meget og på den anden side skal hun også hjælpes og skærmes, når hun skal sove. Det er svært at finde ud af hvor meget der er for meget og hvornår det er for lidt ...
Jeg håber dog at mine tanker og plan for dagen hjælper dig lidt videre med dette :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.