Brev:
Ammer mere om natten end om dagen
Hej Helen
Jeg har seriøst brug for hjælp… Du har hjulpet mig før, så måske du kan igen…
Min kære Bastian som er 4 mdr. d. 1/10 har vendt om på nat og dag – dog ikke i forhold til søvn men i forhold til spisning. Han bliver ammet og det har altid fungeret fint. Nu er han bare begyndt kun at ville spise om natten – op til 6 gange mellem kl. 22 og 07!!! Og han spiser virkelig igennem og bruger mig ikke bare som sut og trøst (jo måske lidt en sjælden gang…).
Har prøvet alt; sutten, op og bøvse, slå en prut, vugge osv. – det eneste der virker er amning… Og nu er jeg efterhånden ret træt… Jeg sidder nemlig op og ammer, da Bastian, hvis vi ligger ned, ligesom får mælken lidt op i næsen og snøvler og har svært ved at få luft, og så har han bare det at tænde af over. Han har nemlig vildt meget temperament og skriger - eller rettere råber meget højt og meget surt!
Han vil jo også godt spise om dagen – der kan bare sagtens gå både 4 og 5 timer imellem. Prøver jeg at lægge ham til oftere, for at hjælpe ham med at vende rytmen igen, bliver han vildt hidsig, laver flitsbue osv… Sutten vil han godt tage når han ligger ved brystet og flipper ud, bare ikke brystet…
Jeg er vildt frustreret og ked af det – oveni den enorme træthed…
Min store pige på 3 (som aldrig har brugt sut) blev kun ammet til hun var 6 mdr., havde svært ved at komme i gang med grøden og tog sin sidste ammetår da hun var 13 mdr. – at stoppe var mest hendes valg.
Så jeg kan slet ikke forlige mig med evt. at måtte droppe amningen af min søn helt eller delvist allerede nu… Jeg vil også helst vente en måneds tid endnu med grød osv., bl.a. fordi Bastian er dobbelt disponibel for allergi …
Min lille basse har aldrig været ret god til at sove. Om natten max 5 timer ad gangen (pt. nok nærmere 2!) og om dagen har han først indenfor de sidste 3 uger, fået noget der ligner en rytme, hvor han sover en lur om formiddagen og en om eftermiddagen (måske mere hvis han fx kun har sovet en kort lur på ca. en time, og han skal altid have sutten og trilles med flere gange i løbet af luren).
Men så er det også sket… Fra kl. ca. 15-16 tiden kan han ikke sove mere, måske kan jeg vugge ham eller køre en lang tur med barnevognen, og så sover ...
... han måske en halv time… Resten af aftenen er han vildt træt og ked / hidsig men hverken kan eller vil overgive sig til søvnen. Amme ham i søvn kan jeg jo ikke, da han ikke vil…
I går aftes var det hele kørt så meget af sporet, at jeg kl. halv ni måtte give ham lunkent kogt vand i en flaske for at få ro på ham. Kunne så efter små 20 ml skifte flasken ud med brystet og amme ham i søvn… Synes det er så langt ude, at han skal have en flaske vand for at falde til ro, når hans mor altid har været så god til at amme…
Tør ikke give erstatning på flaske, da jeg er meget bange for, at det vil ødelægge amningen helt… Normalt kan jeg tage ham med ind i sengen, når jeg selv skal i seng og der kan jeg så amme ham i søvn og så lægge ham over i liften – hvis altså ikke han har spist indenfor de sidste par timer, for så vil han jo ikke… Og det bliver værre og værre…
Jeg vil så gerne lære ham at falde i søvn selv, både dag og aften, og sove godt og længe, men har ikke overskuddet til det, og aner heller ikke hvordan jeg skal gribe det an…
Om formiddagen 1-1½ time efter han er stået op, kan han dog af og til godt selv lægge sig til at sove, efter jeg har puttet ham i barnevognen med hans sut og en stofble til at nusse næse med.
Det begynder desværre at ligne min datters dårlige vaner alt for meget; hun brugte mig som sut mange gange i løbet af natten (ville dog godt spise om dagen også) og sov i min seng til hun var knap et år, og hun var afhængig af at blive ammet eller trillet i søvn i barnevognen… Alle de ting jeg havde svoret ikke skulle gentage sig, men hvordan undgår jeg det nu…?
Det skal lige siges, at Bastian desværre altid har haft problemer med sin mave – er dårlig til at bøvse og får så meget luft i klemme osv… Tit er det også det, der forstyrre hans søvn, tror jeg… Både Mylicon og cyklen med ben osv. er afprøvet uden resultat.
Som helt lille havde han aff. 6-8 gange dgl. Det er den sidste måneds tid reduceret til max 2 gange ugentligt (dog ikke hård mave!) og den sidste uge igen mindst en gang dgl. Hvordan kan det være at det svinger sådan???
Det blev vist en meget lang og forvirrende smørre… Håber du kan finde rundt i det, og har nogle gode råd til mig.
Med venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder