Svar: Kræsen dreng - 20 mdr.
Kære meget fortvivlede mor
Det er altid dybt frustrerende, når børn ikke spiser fordi vi ved at en varieret kost er vigtig for deres sundhed og udvikling. Der er heller ingen tvivl om at jeres dreng spiser for ensidigt og at I er nødt til at gøre noget for at ændre hans kostvaner.
Mit umiddelbare forslag er at I stille og roligt indfører nye ting - ganske lidt af gangen, men stadig noget nyt. Det er vigtigt ikke pludselig at bombardere ham med en masse nye smagsoplevelser og krav, men der skal nyt til lidt efter lidt og stille og roligt bliver det nye noget genkendeligt og så når han så er tryg ved det, så indfører I endnu en ny ting.
Du fortæller at han spiser havregryn og er glad for dette. Mit forslag er derfor at du begynder at bage nogle havregrynsboller til ham, som han kan få som mellemmåltid.
Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Da han er glad for det lidt søde, så vil det være fint at give ham lidt marmelade eller syltetøj på. Du skal ikke give ham pålægschokolade, figenpålæg osv. som han allerede spiser - det er vigtigt at han får noget nyt pålæg på brøddet. Du må sammen med bollerne gerne servere lidt ost i stænger som han kan gnave. Det skal være en mild og børnevenlig ost.
Til frokost spiser han godt, han lyder til at være sulten - men han skal ikke længere spise 4-6 skiver rugbrød med chokolade, figenpålæg og lignende. Giv ham ½ skive med dette pålæg, som han er glad for at spise, så kan han gå igang med dette og er han mere sulten - ja så må ...
... han spise det andet.
Og det andet er så sund mad. Vælg ikke ost og fisk i første omgang, da det måske lugter i madpakken og det bryder han sig naturligt ikke om. Vælg i stedet lyst børnevenligt pålæg, som kylling, kødpølse eller lignende. Giv ham meget gerne også mad der kan gnaves - det kan være en lille frikadelle (kød eller fiskedelle) som han kan sidde og bide af og giv ham gerne en lille bøtter med lidt dressing eller remoulade med, som han kan dyppe i og spise.
Giv ham pastaskruer, kartoffelbåde, lave lidt råkostsalat bestående af fint revne gulerødder, lidt ananas og få rosiner - netop rosinerne får ham igang med at spise det og stille og roligt begynder han så også at spise noget af det andet, hvis han er sulten nok.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sagt på en lidt hård måde, så er der jo jer der bestemmer hvad der er i køleskabet og jer der smører hans madpakke og ingen børn dør af sult i Danmark. Hvis I vil ændre på hans madvaner, er det altså vigtigt at I giver ham sund mad og at I kan rumme hans frustration og sultne mave, når han ikke har spist særlig meget, fordi han skulle spise noget nyt ... "jeg ved godt at du rigtig gerne vil have en pålægschokolade mad, det smager også godt - men vi har ikke noget pålægschokolade, det er slut. Du kan få en dejlig bolle / frikadelle / gulerodssalat i stedet for" og så må I tro på at han spiser, hvis han er sulten nok.
Om aftenen må I igen sørge for at der er en ting som han kan lide - det er fint at der igen er ½ stykke med figenpålæg sammen med den varme mad, men han skal ikke have andet end det ½ stykke. Hvis han spiser det og er mere sulten, så skal han spise noget af den anden mad.
I bliver nødt til at opstille visse regler omkring maden hos jer, forklare ham og anerkende hans lyst til det søde - men det er jer som bestemmer og jer der sætter dagsordenen...
Rigtig meget held og lykke - håber I kan bruge dette lille skub videre frem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.