Svar: Vil lige pludselig ikke spise skemad?
Hej
Det er altid svært at vide, hvad der ligepræcis spiller ind, når børn pludselig ikke spiser - hos jer lyder det som om at din dreng lige nu gennemgår en fase, hvor han søger dig (og også brystet) lidt mere og har brug for ekstra tryghed. Det er naturligvis dejligt og helt fint, men det er stadig vigtigt at han også spiser og at du er bevidst om at mælken ikke må udgøre så stor en del af hans indtag, at han mister appetitten og lyst til anden og mere sufficient mad ...
4 amninger dagligt er meget passende for hans alder og en plan for dagen til en dreng, der gerne vil have mad med mere bid i kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden - det kan være appelsinbåde, stykker af fersken, blomme eller melon. Vand af kop. Hvis du oplever at han gerne vil tygge mere, så må du gerne give ham små stykker af en bolle her, det er helt fint.
Formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med lidt brødskorper, agurk eller lignende at sidde med, vand af kop. Igen må du gerne suppleres med små rugbrødshapsere med forskellligt smørtbart pålæg, meget gerne fiskepålæg, hvis du fornemmer at han gerne vil dette
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, suppleres med lidt frugtstykker i hånden som om formiddagen, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller lignende. Også gerne kogte blomkål eller ...
... broccolistykker, en kartoffelbåd eller hvad I andre nu får som han fint kan spise, vand af kop, små stykker frikadelle, små stykker farsbrød, lidt kødsovs, ris med lidt mild karrysovs osv. Udgangspunktet er jeres mad og maden må meget gerne smage af noget.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter i sin egen seng til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det sker at børn løber lidt træt i skemaden, hvis de får meget af den samme mad hver dag og netop med den alder din dreng har nu, så er det vigtigt at han spiser så varieret som muligt. Derfor skal han have mange små måltider dagen igennem og mælkeindtaget skal holdes lidt nede netop for at skabe god appetit.
Det sker naturligvis også at børn på grund af øreproblemer, tandfrembrud eller lignende i en periode mister lysten til at spise og søger brystet og trygheden ekstra og det er naturligvis helt okay - men det er vigtigt at maden og indtaget af mad ikke går i stå. Hvis du skønner at din dreng har brug for en pause i 2-3 dage så er det helt fint, men så skal han også igang igen og mælkeindtaget skrues ned.
Det er vigtigt at fokusere på masser af smags- og synsmæssig stimulation og det er fint at du giver ham både mad i stykker og mos, som det også fremgår af planen. Du skal ikke fokusere så meget på mængden af mad, men mere at han spiser og at han fortsat forbinder det at spise med noget rart. Det er også vigtigt at holde fast i rutinerne omkring det at spise, at han spiser til nogenlunde samme tidspunkt, at han sidder i sin stol osv.
Jeg håber du kan bruge ovenstående plan og tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.