Brev:
Tror ikke min søn kan li´ mig
Hej Helen
Min kæreste og jeg fik en søn for lidt over tre måneder siden.
Det hele startede med at han ikke ville sutte, han skreg når han blev lagt til (begge sider). Han tabte sig, og skulle derfor ha nan efter måltid hos mig (som jo ikke eksisterede).
Jeg fik en suttebrik for at se om det ville hjælpe og det hjalp lidt, men nu faldt han i søvn ved brystet. Da vi kom hjem fortsatte han med at tabe sig, og han var så ked, så nu skulle han ha flaske (jeg brød næsten sammen, jeg ville så gerne gi ham min mælk så han kunne blive stærk og sund plus den nære kontakt). Han fik så flaske efter at ha spist hos mig, det hjalp på vægten og herefter begyndte jeg forsigtigt at fjerne suttebrik, det lykkedes efter et par uger (endelig). Derefter begyndte jeg at trappe ned med flasker og efter en lille måned var flasken væk:)
Det var så forhistorien.
Min søn er ked af det eller sur næsten det meste af dagen, og hvis ikke jeg bærer rundt på ham eller holder ham så han står op, ville han være ked hele dagen. Han vil ikke ligge i barnevogn, autostol, skråstol, puslebord, bæresele, slynge, seng, på maven osv. Jeg øver og øver med ham, tager ham op lige inden han bliver ked, for jeg tænker det skal slutte positivt. Ind i mellem lykkedes det med at komme ud i en sele, men ofte skriger han så man skulle tro nogen havde taget hans arme og ben.
Min sundhedsplejerske siger jeg skal lade ham græde, men jeg synes det er et forkert signal at sende ham, at jeg ikke gider ham når han er ked af det. Hvad gør jeg forkert, jeg snakker og smiler og synger til og med ham konstant, han får også lov at ligge og lege men det gider han heller ikke. Hvad gør jeg forkert, det virker til tider som om han ikke kan li os, jeg ved det lyder fjollet, men sådan har jeg det nogen gange.
Ud over at han er ked af det, så bliver han rigtig hurtig træt, efter en til to timer putter jeg ham i hans slyngevugge (kun der kan han sove, jeg har forsøgt andet mange mange gange) ...
... Der falder han så i søvn og sover ca. 2o min, hvorefter jeg skal stå og vugge ham i slyngen, hvis jeg stopper vågner han, på et tidspunkt tænkte jeg, det ku være han ikke var træt mere og tog ham så op, men det var ikke en go ide, for han var stadig træt. Jeg kan derfor ikke rigtig foretage mig særlig meget i løbet af dagen og jeg er ved at få nok!
Som om det ikke skulle være nok, så gylper han så voldsomt meget at jeg må skifte hans tøj fire fem gange om dagen, og han spiser mellem måltiderne for at få nok næring (er min teori) Jeg ligger han skråt så det ikke vælter ud af ham, men det hjælper ikke, han gylper lige op i luften, og det er er også når han sover.
Han er blevet undersøgt på børneafdelingen, deres råd var at stoppe med at amme så han kunne få johannesbrødskernemel i flaske der så ville fortykke hans mad og måske afhjælpe problemet. Men jeg har kæmpet for at kunne amme ham og jeg vil så nødigt stoppe.
Jeg har prøvet at holde mig fra komælk, stærk mad, forskellige frugter osv. der var intet forandret.
Han har været til kiropraktor og hun konstaterede at hans ene nakkehvirvel havde forskubbet sig og der var tale om KISS-syndrom, den hvirvel er sat på plads nu, men ingen forandring.
Jeg tror ikke fænomenet "High need baby" slår til her, jeg er så bekymret for, om han fejler noget, både fysisk men også mentalt. Min sundhedsplejerske siger hun ikke rigtig kan hjælpe mig mere, og jeg er snart træt af folk (jeg ved godt det er velmenende) der siger at det nok snart skal blive godt, at han snart vokser fra det og han sikkert bliver en nem dreng når han bliver større.
Jeg har så svært ved at være positiv og det plejer jeg ikke at have problemer med. Jeg har aldrig haft en romantisk drøm om at min søn ville sove når han var træt, og være glad hele tiden, jeg vidste godt det ville blive hårdt at blive forældre.
Hvad pokker stiller jeg op, hvad gør jeg forkert eller hvad glemmer jeg at gøre?
Venlig hilsen Kat
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder