Brev:
Indkøring i vuggestue og separationsangst
Kære Helen
Vi er nu kommet til den spændende og svære tid til at køre basse ind i vuggestue.
Jeg skal først starte arbejde om 3 måneder, men jeg har meget hjemmearbejde, som jeg skal have lavet før jeg starter. Vi har valgt at lade hende køre ind stille og roligt allerede nu, både på grund af alt det arbejde, jeg skal lave, før jeg starter og grundet min sene-hinde-skede betændelse og vores indflytning i hus i december (forhåbentlig). Vuggestuen skal bruges som aflastning nogle timer om ugen indtil efter jul, hvor Basse skal være der hele dage.
Vi har været på besøg sammen i vuggestuen og vi har været der et par halve dage indtil videre. I dag blev jeg bedt om at gå en halv time, så hun kunne prøve at være der uden mig. Hun blev meget vred og ked af det og skreg stadig, da jeg kom tilbage. Det havde jeg sådan set også regnet med, men det er da ikke rart alligevel. Jeg synes ikke, jeg var ordentligt informeret, om planen for i dag, så det skal jeg lige have snakket med dem om.
Mit spørgsmål går sådan set på, om du kan foreslå en god indkøring for hende. Vi har jo rigtig lang tid til det, så vi har mulighed for at indkøre optimalt, tænker jeg?
Skal jeg blive der mange gange, før jeg går igen? eller hvordan. Jeg har ikke noget imod at være der. Jeg bliver også tryg ved at se dagligdagen i institutionen.
Bassepigen har lige været syg et par gange. Er meget forkølet stadig og har svært ved at trække vejret om natten. Den sidste uge har været virkelig hård, for hun vil kun sove, hvis jeg holder hende i min favn stående eller siddende. Hun bliver meget vred, hvis jeg lægger hende og vugger hende. hun græder og græder. Hun falder til ro og sover lidt, for at vågne igen og falder i søvn lige så snart jeg tager hende op.
Er det separationsangsten, som virkelig slår igennem nu? Hun sover dejligt oven på mig eller ved siden af mig, hvis jeg lægger hende, når hun sover tungt. Hun råber også på mig hjemme i lejligheden, hvis hun ikke kan se mig, og har generelt i disse uger et meget stort behov for nærhed. Hun nusser og busser, der er faktsik helt dejligt. Hun rækker hænder ud efter mig og har øjnene på mig det meste af tiden. Hun bliver ked af det om ...
... aftenen, hvis far bader hende eller andre ting, som han plejer. Hun vil kun have mig, og det får hun så.
Skal jeg bare lade hende falde i søvn i mine arme i en periode og så lægge hende i egen seng? Jeg er så bange for, at hun ikke kan komme tilbage til at falde i søvn selv igen. Du kender jo vores rutiner, så dem beskriver jeg ikke igen. Hun skal selvfølgelig have al den nærhed, som hun har behov for og heldigvis kan hun nu falde i søvn, mens jeg sidder med hende. Tidligere duede det kun, hvis jeg stod.
Hun er begyndt at vågne senere om morgenen. gerne kl. 7.30, hendes sidste lur slutter gerne ved 17.00-tiden, men hun har altid været træt omkring kl. 20.00, kan det være, at hun måske ikke er trær nok der 20.15? Hun virker træt, men måske vågner hun mange gange inden for den første time og kalder pga mangel på træthed?
Hun tager sig nogle gode lure om dagen nu. Sover omkring 3-4 timer i løbet af dagen fordelt på de 2 lure. Jeg plejer at lægge hende efter 3-3 1/2 vågentid. Hun falder selv i søvn om dagen:).
1. Vil du beskrive en optimal indkøring udfra vores 3 måneder lange periode?
2. Skal jeg lade hende falde i søvn i mine arme om aftenen i en periode?
3. Skal jeg afkorte hendes eftermiddagslur, så hun vågner senest 16.30?
4. Jeg føler ikke, at jeg har den bedste kemi med personalet på Basses stue, kommer egentlig bedre ud af det med personalet på en af de andre stuer. Jeg synes, der er en meget bedre stemning der og de virker umiddelbart mere omsorsfulde over for børnene. kan man tillade sig at bede om at blive flyttet? Det er en svær situationen.
5. Skal jeg helt stille indkøringen i bero indtil Basse er over den værste separationsangst? Vi har jo god tid. Hun er kun 9 måneder, så hun vil være over 10- måneders grænsen snart.
Vil lige sige, at hun vender og drejer selv nu. Den sidste månedstid er hun blevet meget mobil. Hun sidder med det ene ben foran og det andet vendt bagud. Vender sig om på maven om natten og sover der uden problemer. Hun vil meget gerne op og gå holdt i hænderne... det ved jeg godt vi ikke må, men hun elsker det. Hun kravler ikke endnu, men ligger og vipper måsen frem og tilbage og prøver.
Venlig hilsen
Basses mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.