Svar: Mælk og plan for dagen
Hej Olivias mor
Tillykke med 1 års dagen, det er jo en stor dag :)
Det vil være rigtig fint at du nu begynder at give Olivia lidt mælk og det anbefales at give letmælk og surmælksprodukter af enten letmælks- eller sødmælkstypen fra 1 års alderen. Hvis hun får mellem 350-500ml mælk dagligt, vil hendes behov for kalk være dækket ind.
Jern behøver hun normalt ikke få tilskud af efter 1 års alderen, heller ikke d-vitamin, men hvis du synes hun spiser lidt ensidigt og du gerne vil sikre hende lidt ekstra vitaminer og mineraler så kan du give hende en mulitivitamintablet dagligt. Du skal dog være opmærksom på at den skal knuses eller knækkes i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen, hun er for lille til at kunne tygge den :)
En flaske dagligt er fint, men stille og roligt erstattes den af en kop mælk, en banan og en godnathistorie. Det er således flasken inden putning om aftenen der forsvinder sidst. Du kan med fordel skrue mængden mere og mere ned, så hun tilsidst når ned på en mængde der kan klares via en kop og så skal hun som sagt have godnathistorie eller lignende som del af et nyt putteritual.
En plan for en 1 årig kan se således ud:
Morgen: Havregrød, mælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ...
... ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager i stykker, rester fra aftensmaden - gnavemad er et hit. Giv også gerne rejer, muslinger, hårdkogt æg og lignende en gang imellem. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, tykmælk / A38 eller lignende med müsli, rugbrødsdrys osv. Frisk frugt og bær, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt, det kan være ærter, majs, gulerod, avokado, rød peberfrugt eller lignende. Hvis hun har spist lidt grøntsager her, så behøver I ikke spekulere over hvor meget grønt der glider ned under selve aftensmaden. Derudover er børn ofte rigtig sultne sidst på dagen og trætte når aftensmaden står på bordet.
Aften: Familiemad - det samme som I andre, almindelige børnevenlige retter. Lasagne, pasta med kødsovs, laks med pesto, rødspætter med tomat og parmesan, rødspættefileter, frikadeller (kød eller fiskedeller), ris-retter af forskellig slags osv. Mælk af kop.
Flaske / kop med mælk og puttes til natten med godnathistorie
Hvis tørstig i løbet af natten gives lidt vand af kop.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig