Svar: Ny plan for nattesøvnen

---

Kære Sanne

Tak for dit brev, dine rigtig gode overvejelser og dine pæne ord til mig :)

Der er ingen tvivl om at det er separationsfasen, den udvikling jeres dreng går igennem lige nu som påvirker nattesøvnen og det er sådan at der på forskellige tidspunkter i børns liv, naturligt vil være lidt søvnudfordringer ...

Ofte altså især omkring 8-10 måneders alderen, fordi barnet der på den ene side adskiller sig fra sine forældre (begynder at kravle osv. og rent fysisk bevæge sig væk) samtidig med at barnet netop på grund af dette har behov for ekstra fysisk nærhed og kontakt - brug for at føle sig hundrede procent tilknytter for at kunne adskille sig. Det er således en periode, hvor barnet på en gang søger ud mod verden - især i dagtimerne - og samtidig - især aften og nat - søger forældrene, fysisk kontakt osv. lidt mere.

Omkring 12-14 måneders alderen kommer ofte endnu en urolig periode, det hænger sammen med at barnet begynder at gå og stadig mangler forståelse for at mor og far stadig er der, selvom man ikke kan ses. Børn i denne alder forstår stadig ikke hvor man er, når man går og føler sig stadig forladt og alene, når man går fra dem.

I 18-20 måneders alderen begynder barnet at få lidt farefornemmelse, det vil sige begynder at få lidt forståelse af at noget kan være farligt. Barnet møder også mere modstand om dagen, det er modstand fra andre børn, som skubber, tager legetøjet fra en osv. og også modstand fra voksne, som siger nej! mange gange om dagen, tager fat i barnet for at forhindre at det løber ud på vejen osv. Barnet klatrer op og oplever pludselig at være højt oppe uden selv at kunne kommen ned, barnet begynder at løbe, falder, slår hul på knæet osv. Verden er pludselig stor, farlig og giver mere modstand end tidligere og det giver urolige nætter med gråd, voldsomme drømme osv.

I 2-3 års alderen begynder mange børn at være bange for mørke og små dyr. De vægrer sig mod at skulle sove alene, har brug for en åben seng, hvor de selv kan stige ud, søge deres forældre, når de har behov. Døren skal stå åben ud til gangen, der skal være en lille natlampe osv.

Jeg nævner alt dette for at sige, at der er forskellige tidspunkter i børns liv, hvor de naturligt har brug for deres forældre og ekstra opmærksomhed og fysisk kontakt når de skal sove. I forhold til, hvad I skal gøre, så er det altså en idé at overveje jeres behov og ønsker ud fra jeres barns alder. Det kan være ganske udmærket at give jeres dreng nærheden og trygheden ved at sove hos jer lige nu, men i løbet af den næste månedstid er det faktisk en meget god idé at lære ham at sove i sin seng - inden han ramler ind i næste problematiske periode.

Det samme gælder, hvis han når at blive ældre inden I laver ny plan for nattesøvnen, så kan det være en god idé at gøre dette, når han f.eks. er omkring 16 måneder - altså der, hvor han godt begynder at kunne forholde sig til at I er der, selvom han ikke kan se jer og samtidig ...

---

---

... ikke er nået dertil, hvor han begynder at få farefornemmelse ...

Der vil hele tiden være noget, som gør at det ikke lige passer og I er heller ikke herre over sygdom, som jo kan ødelægge alle gode sovevaner. Hvis I har et ønske om at han skal lære at sove i sin seng og ligge der det meste af natten, så er det altså en god idé at finde et tidspunkt, hvor det i forhold til hans udvikling lykkes bedst - og så naturligvis hvor det passer ind i jeres liv og hverdag.

Lige nu kan og vil det altså ofte være urealistisk at tro han sover igennem, men om en måned til halvanden er det måske mere realistisk - med mindre han bliver syg ...

Der er ikke nogen fast måde at gøre tingene på. I kan sagtens vælge at I alle sover sammen indtil I flytter til DK og han er to år og så bruge flytningen, starten på 'det nye liv' til at indføre nye vaner. Man kan tale for dette, ved at sige at han i hvert fald er meget tryg og har fået masser af nærhed og måske derved lettere vil kunne acceptere en evt. flytning til eget værelse. Modsat, vil han jo også være langt mere bevidst i 2 års alderen og vil prøve flere grænser og så kan det måske være for meget for ham, at skulle forholde sig til en helt ny hverdag, nyt land, nyt hus, ny vuggestue osv. - hvorfor han naturligt der vil søge jer mere.

I kan også vælge at sige, at det er godt at flytte ham på eget værelse nu og lære ham gode sovevaner fra starten. Hvis man har noget godt at bygge på, så er det lettere at vende tilbage til disse rutiner, også selvom de engang imellem spoleres af udviklingstrin, sygdom og lignende. Hvis han er vant til at sove i sin egen seng, i sit eget værelse og har gode og trygge ritualer omkring dette, så vil han lettere kunne det igen, selvom han bliver syg et par dage og kræver jer lidt mere der.

---

---

---

Man kan naturligvis godt lave en mellemløsning, hvor han ligger på en madras eller en større seng i soveværelset og således lærer at sove for sig selv, men stadig i samme rum. Det kan være lettere at flytte ham til eget værelse derfra, end fra smørhullet i dobbeltsengen.

Hvad I har lyst til og fornemmer vil være det bedste for jer, er der naturligvis kun jer selv der kan vurdere. Min umiddelbare tanke er dog, at han lige nu har brug for trygheden og roen og at I fint kan flytte hans opvågninger og 'tilladelse til at komme i dobbeltsengen' lidt, så det ikke bliver midnat, men først kl. 02, kl. 04 og tilsidst tidlig morgen. Man kan altså godt, som du skriver "flytte tidspunktet hvor I tillader, at han kan komme over i den store seng - med det håb at han en dag først vågner tidlig morgen, og så kan den ene af jer trisse ned til ham og ligge med ham der eller tage ham over i den store seng" - det er en mulighed.

Sengen I bruger her, kunne så enten være seng i soveværelset eller hans egen seng på eget værelse.

Jeg håber at du kan bruge lidt af mine tanker videre, så I kan finde den rigtige løsning for jer :)

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---