Svar: Kan ikke falde i søvn - 20 mdr.
Kære Tinusmor
Hvor er det dejligt at høre at I i forhold til Tinus har haft en god periode, og hvor er det dog fantastisk at du venter dig igen og har termin allerede i November - stort tillykke med det :)
Der er ingen tvivl om at der er flere ting der spiller ind på Tinus søvn eller manglende lyst til at overgive sig til søvnen lige nu.
For det første har børn naturligt i 18-20 måneders alderen en periode, hvor de ofte har svært ved at sove og ofte også vågner og græder, nogle sætter sig ligefrem op og skriger, om natten. De har ofte brug for fysisk kontakt og nærhed for at sove. De virker ofte generelt lidt mere pylrede, de småklynker i søvne, vil gerne være på arm, klynger sig til de voksnes ben, virker måske lidt mere morsyge end tidligere og har ikke helt samme mod på omverdenden som de tidligere har haft.
Dette er helt naturligt for deres udvikling og er en fase de skal igennem. Det handler blandt andet om at de rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. De går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for dem. De oplever verden stor og får en bevidsthed om at noget kan være farligt - de får således lidt mere farefornemmelse end de tidligere har haft.
Jeres dreng ved godt, at han kan slå sig, når han løber og falder, at han kan klatre op, men han kan ikke komme ned, at I kan finde på at gå fra ham osv. Han oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til ham i løbet af dagen, han hindres i at gøre forskellige ting, nogle gange holder I fast ham, når han f.eks. ikke må løbe ud på vejen og også børnene i dagplejen giver mere modstand, - de skubber til ham, tager legetøjet fra ham osv. Det er altså altsammen en spirende farefornemmelse der begynder nu - verden er ikke bare sjov og ballade ...
Du fortæller også at der i jeres familie har været en del familieære problemer og at de er ovre nu. Det er meget normalt at børn får en forsinket reaktion på sådanne ting. Når der er ved at falde ro på, når stress og kaos, de stærke følelser har lagt sig og der kommer ro og mere harmoni i familien - så reagerer barnet, simpelthen fordi det er her, der er mulighed for at reagere, det er jo her I har overskud til at rumme barnet.
Og så spiller det naturligvis også ind at du er gravid. Selvom det er dejligt, så ændrer det meget i hverdagen - især når den lille kommer, men faktisk også allerede nu. Du løfter f.eks. ikke Tinus op som du tidligere har gjort, der er ikke samme plads på dit skød når han sidder der, I og andre taler naturligt om din mave og babyen der ...
... skal komme og han mærker forandringen ske, men forstår ikke hvad det handler om.
Derfor reagerer han lige nu og især om aftenen, hvor roen skal falde over ham og det vil være rigtig godt, hvis I kunne sidde lidt hos ham, når han skal puttes. Han skal opleve at have jeres kontakt og nærhed og at tiden bruges på ham. Når den lille ny kommer, vil han naturligt have brug for netop denne tid med jer alene.
I kan sidde og læse en historie og det er her et krav, at han lægger sig ned, ligger stille osv. for at I læser. I skal nok vise ham billederne osv. men han skal lægge sig ned. I må altså godt markere på en sød måde, at det er det I vil have ham til "læg dig ned skat, mor sidder lige her".
Tal også med ham om dagen og alt hvad der er sket. Han har en masse tanker og alt det han oplever, det han vil fortælle, dele med jer osv. det kører rundt i hans lille hoved - han har kort og godt tankemylder og svært ved at få det ud. Vi kender det jo fra os selv, når hovedet er fyldt med tanker, så kan vi ikke slappe af, så kan vi ikke falde i søvn.
Jeg tænker derfor at I måske skal forsøge verbalt at tale lidt om alt og ingenting ... hjælpe ham med at få bearbejdet alle de tanker der myldrer rundt inde i hans lille hjerne. Hjælp ham med at sætte ord på alt hvad der er sket i løbet af dagen, hvad I har lavet, hvad han har oplevet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
"I dag da vi stod op, fik du morgenmad ... så kørte vi i dagpleje... og så legede du med ... det var så sjovt ... så faldt du og slog dit knæ - AV!...." osv. Sæt ord på tingene, både de sjove og det mindre sjove, så han får lidt af oplevelserne bearbejdet.
Tal med ham om at han skal sove og hvorfor han skal sove, naturligvis på et niveau hvor han kan være med. Det kan være at sige godnat til hans tæer, hans mave, hans ører, hans øjne osv. så han bliver helt afslappet og træt og så han er helt fri for tanker (og bekymringer), når han skal lægge sig til at sove.
Og så skal I naturligvis overveje om I skal blive hos ham eller om det er bedre at gå frem og tilbage som I har praktiseret før. I skal medtænke om han lige nu er inde i en periode, hvor det er lidt utrygt at I går - så skal I naturligvis blive og holde lidt i hånden. Eller om han opfatter jeres tilstedeværelse som underholdning og sjov, for så er det bedre at gå.
Jeg er helt enig med dig i at børn ikke skal græde sig i søvn og jeg håber at du her har fået lidt idé til hvordan I hjælper jeres lille Tinus videre og samtidig også lidt forklaring på, hvad der sker hos jer lige nu :)
Rigtig meget held og lykke - også med den forestående fødsel!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.