Svar: Gravid og bløder fra moderkage
Kære Lotte
Moderkagen er et meget blodfyldt organ og den kan ligge lidt forskellige steder i livmoderen. Hvis man har det, man kalder for en forliggende moderkage, vil man som gravid godt kunne opleve blødning fra moderkagen i løbet af graviditeten.
Der er ingen tvivl om at dette skal tages meget alvorligt og at man straks skal tage kontakt læge eller til svangreafdelingen, med henblik på at blive undersøgt og evt. indlagt.
I de fleste tilfælde af blødning stopper igen og man vil ofte få lov til at være hjemme. Blødningen kan dog være så kraftig, at man skønner det nødvendigt at lave kejsersnit før tid. Det afhænger helt af barnets alder og vægt ved fødslen ... Generelt er det jo vigtigt at holde på barnet så længe som muligt, så man undgår lang indlæggelse på børneafdeling / afdeling for fortidligt fødte.
Det er vigtigt at tale med en obstetriker, en fødselslæge, der kan vurdere, hvad blødningen handler om, som kan lave en individuel plan for graviditeten, fortælle om forholdsregler, kontroller resten af graviditeten og også lave en evt. plan for fødslen - alt efter hvor langt man er i graviditeten.
Blødningen kan opstå helt uprovokeret, hvor man ikke har gjort noget anderledes, eller belastet sig selv særlig meget. Det er dog almindeligt at blødningen kan opstå i forbindelse med tunge løft, motion eller på grund af samleje og derfor tilrådes det at man ophører med disse ting - ofte helt frem til fødslen. Afhængig af hvad arbejde man har, vil det tilrådes at man bliver sygemeldt.
I DK vil man som sagt normalt kunne være hjemme, men bor man langt fra sygehuset eller er det for belastende at være hjemme på grund af fysiske ...
... løft af mindre børn eller lignende, så kan det ofte være nødvendigt med indlæggelse og det vil man normalt blive tilbudt. Man gør altså rigtig meget for at forebygge fortidlig fødsel.
Når man ikke er længere henne i graviditeten end du er, så vil man normalt scanne livmoderen løbende. Der sker nemlig at moderkagen vokser sig væk fra livmodermunden og alt således forløber roligt og en normal fødsel kan forventes. Derfor er det bestemt ikke lige meget hvad du gør!
Det er rigtigt at det kan føles som tortur at skulle ligge ned i 6 måneder, men det kan være nødvendigt og det skal prioriteres. Du er simpelthen nødt til at gøre alt hvad der står i din magt for at holde på det lille barn så længe som muligt. Det betyder så meget på sigt for det lille barn - og 6 måneder er ikke ret lang tid i forhold til det liv det barn skal leve, måske de næste 80 år ... :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor må I forsøge at indrette jer, så du kan ligge på sofaen og lave - INTET! Far må lave mad, handle, vaske tøj, gøre rent, hente og bringe storebror og du må ligge der og bare ligge. Det bliver hårdt for far, men storebror finder hurtigt ud af at han har mor i sofaen og du kan sagtens bygge puslespil, lege med klodser, og læse en historie imens du ligger der - det er et spørgsmål om at få noget hyggeligt ud af situationen.
Vi kan ikke altid selv vælge den situation vi havner i, men nu er I der og så bliver I nødt til at gøre det bedste I kan. Jeg ved fra dit tidligere brev, at I har kæmpet i over 1½ år for at få dette lille barn og det er ikke slut med at kæmpe endnu :)
Jeg krydser fingre for at det skal gå så godt som muligt. Pas rigtig godt på hinanden alle sammen, knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:
22. maj 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Kommer jeg til at elske mit barn
Kære Helen. Kommer alle mødre til at elske deres børn og blive glade for...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor