Brev:
Madkamp på grund af følsomme svælgreflekser
Kære Helen
Jeg må igen have din hjælp til min søns spisevaner. Han er nu 5 mdr. Han har altid kastet meget op efter måltiderne og fik for nylig en lille spisevægring. Nu går det lidt bedre, ikke mindst fordi vi har fundet en del af årsagen til det.
Han er jo i den alder hvor alting skal puttes i munden og det giver ham tit brækfornemmelser. Samtidig begyndte han at kaste op når jeg lavede hans skemad lidt tykkere end ”næsten flydende”. Vand i kop eller med hældetud (som du anbefalede) ender også galt.
Jeg snakkede med vores læge og hun siger at han har meget aktive/følsomme svælgreflekser. Min SP kalder det brækrefleksen, og det forklarer jo en del. Jeg er ikke sikker på at det er hele forklaringen på problemerne, men en stor del af skylden har det vist. Og med den viden i bagagen kan vi lettere tage hensyn til ham og det har forbedret situationen væsentligt. Samtidig har vi accepteret at han ikke har den enorme appetit som han lagde ud med og vi har (næsten) sluttet fred med de 500-700 ml han får dagligt.
Du har før sendt mig en spise/soveplan, men den er desværre lidt svær at følge. Lige nu gør vi sådan:
Morgen 7.30-8 vågner og får en tår vand
Morgen 8-9: flaske
Puttes til lur ca kl. 9.30
Frokost 12-12.30: flaske
Puttes til lur ca. 14.00
Eftermiddag ca. 16: grød ca. 1/2 dl, vand i flaske
Sen eftermiddag/tidlig aften: lille lur
Aften 18-18.30: Flaske
Puttes til natten ca. 20.30
Sen aften 22.00: drømmemåltid
I løbet af dagen desuden ca. 150 ml vand i flaske, som han elsker.
Det tidlige morgenmåltid kl 5 har vi droppet. Han er fortsat urolig på dette tidspunkt, men han vil ikke have mad. Jeg har prøvet at tage ham op, men han vil ikke spise, og gør han det alligevel så kaster han det hele op igen. Så han får sutten i stedet for og sover videre. Om morgenen har vi erfaret at han lettest holder maden i sig, hvis han får lov til at vente 30-45 min før han får mad. Det er ikke noget problem, da han ikke virker sulten. ...
... Han spiser som regel meget lidt og meget uroligt ved morgenmåltidet.
Resten af dagen går det lidt bedre. Lige nu får han kun skemad 1 gang, da det erstatter en flaske. Han får jo i forvejen kun 4 flasker i døgnet og hvis en mere forsvinder så ryger han nok ned på ca 400-500 ml MME. Er det ikke for lidt i hans alder?
Jeg har prøvet at gøre intervallerne mellem måltiderne kortere, men det vil han ikke være med til. Har du forslag til forbedringer?
Jeg har accepteret at hans appetit er dalet, men jeg er stadig bekymret fordi han virker slet ikke glad for at spise på noget tidspunkt og hans ”jeg er sulten”-tegn er meget svage. Hvis han ikke får mad med det samme, så ”glemmer” han sulten og så kan der godt gå en time før den kommer igen.
Han er fortsat ofte urolig under måltiderne; virrer med hovedet, vrider sig og skubber til flasken med hænderne. Men han holder suget om flasken, så jeg går ud fra at han gerne vil spise. Skemåltiderne er stadig lidt spændende, men han mister alligevel hurtigt koncentrationen. Særlig hvis han får ”aktiveret” svælgrefleksen med brækfornemmelser som følge. Lige nu sidder han i skråstolen. Det er ikke optimalt, men hvis jeg har ham på skødet kan jeg ikke fange hans opmærksomhed. Skeen er ikke nok. Men når jeg fanger hans opmærksomhed, så spiser han gerne med ske. Bedst er det hvis far sidder med ham, men han er her jo ikke i løbet af dagen. Hvornår må vi bruge højstolen til måltiderne?
Jeg er meget forvirret over disse blandede signaler. Jeg er tit i tvivl om hvad han vil eller ikke vil. Jeg vil så gerne gøre det rigtige, men han virker aldrig tilfreds. Hertil skal dog siges at når det ikke handler om mad, så er han meget nem.
Han græder sjældent og sender meget tydelige signaler om hvad han vil. Han sover rigtig fint, er glad, kontaktsøgende/-givende og udvikler sig i rivende fart. I sidste uge grinede han højt og klukkende for første gang. Det er den mest vidunderlige lyd!
Venlig hilsen Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.