Svar: Indarbejde en fast døgnrytme
Kære T´s mor
Hold da op, sikke en masse tanker ... :)
Der er ingen tvivl om at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med din dreng lige nu og mange børn vil naturligt i kraft af deres udvikling begynde at sove kortere lure om dagen, når de er 3-4 måneder gamle.
De begynder at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, de powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med.
Det betyder at de fleste børn i denne alder ofte vil sove 3-4 små lure i løbet af dagen og det kan være en god idé at arbejde lidt mere fast på dette - præcis som du også har fået at vide. Altså forsøge at give barnet en rytme med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen.
Din dreng sover rigtig godt og også længe om natten. Derfor vil hans lure om dagen, som jeg også har fortalt dig før, naturligt ikke vare særligt længe. Han skal naturligvis sove mere end 2 timer - det er vi helt enige omkring - men hvis den ene lur varer 1½-2 timer, ja så vil de to andre lure måske kun vare en time hver ...
Prøv derfor at lade være med at fokusere på hvor længe han sover, mere at det er vigtigt at han sover og så tænk at mindst en af lurene om dagen gerne må være en lidt længere lur - det betyder ikke så meget om det er formiddagsluren eller middagsluren der er den lange nu, det vigtigste er at det lige nu fungerer for jer, at I forsøger at få lidt rytme på dagen.
Rytmen skal laves ud fra det, der som udgangspunkt virker naturligt for ham og det vil sige, at hvis han plejer at sove formiddagslur og virke parat omkring kl. 9, så er det fint at du forsøger at putte ham omkring dette tidspunkt og gør det til et fast tidspunkt for formiddagslur - +/- ½ time må du gerne flekse - det er stadig at have en rytme. Man ...
... kan ikke stille sit ur efter børn og de følger ikke klokken slavisk, så rytme er ikke mere fast end som så ... :)
Jeg synes derfor ikke du skal trække ham unødigt langt, det er vigtigt at du rammer det tidspunkt, hvor han tydeligt viser sig parat til at sove og hvor du erfaringsmæssigt nu fornemmer at det kan lykkes uden for meget gråd og at han bliver overtræt. Det lyder faktisk som om at du har en rigtig god fornemmelse for det og også når at fange ham og lulle ham videre med klud, flaske/bryst, sut osv. så han rent faktisk får sovet lidt ekstra - det er fint, tro på dig selv!
Planen for dagen ser rigtig fin ud - og det lyder som en god plan at følge. Om lørdagen hvor I skal til babysvømning og hans søvn bliver afbrudt om formiddagen, må du satse på at han så sover en bedre eftermiddagslur. Og når han først sover, så skal du ikke vække ham - det gør ikke noget at planen evt. skrider den dag, sådan vil det være nogle dage og det er okay. Det er langt bedre at han sover en god lang middagslur og vågner op og er glad og har overskud til at pludre, lege, få masser af stimuli osv. og så sover lidt senere den dag.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal ikke gå så meget op i tiden at det bliver på præcist klokkeslet - det kan ingen af jer administrere, han er jo et lille menneske og ingen af os kan sove til bestemt tid, så du ikke sige "skal jeg starte 10 minutter før så han sover 9.30 eller skal jeg først starte 9.30.." så præcist kan du ikke gøre det og det er jeg sikker på at Marte Meo konsulenten heller ikke mener.
Med hensyn til flaske og ligge ned, så er det rigtigt at det ikke anbefales at børn ligger fladt og spiser på grund af tilbageløb i mellemøret og risiko for mellemørebetændelse. MEN, du skal naturligvis gøre det der virker og en god måde at gøre det på, kan være at komme en lille pude ind under hans madras, så han ligger med hovedet let eleveret. Altså hele madrassen ligger lidt højere under hans hoved - så kan du godt give ham flaske imens han sover og på den måde få fyldt ham lidt ekstra op uden at vække ham unødigt :)
Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge mine tanker lidt videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...