Svar: Forskellige anbefalinger for amning og flaske
Kære Julie
Tak for dit brev og dit meget gode spørgsmål :)
Jeg kan sagtens forstå dine tanker, det kan virke mærkeligt at man anbefaler "amning så længe mor og barn har det godt med det" og "væk fra sutteflasken i 1 års alderen" - årsagenerne er flere.
For det første handler det om mælkeindtag, børn drikker forholdsvis store mængder mælk af flaske og der er en risiko for at barnet simpelthen drikker sig mæt i mælk og derfor ikke har plads til tilstrækkeligt med rigtig mad. Det har betydning bl.a for jernoptaget, men også for optaget af de mikronæringsstoffer, vitamniner og mineraler, som barnet skal have fra maden.
Selvom børn ammes en enkelt gang i døgnet efter 12 måneders alderen, så vil mængden af modermælk barnet får ved brystet ofte være betydeligt mindre end den mængde mælk barnet drikker af en flaske.
Det er også sådan at børn ofte begynder at blive tilbudt anden form for mælk eller anden form for væske i flasken, når barnet bliver ældre. En sutteflaske er i princippet til brug for modermælkserstatning og anden form for mælk, saft, te og lignende som forældre nogle gange kommer i flasker bør tilbydes af en kop. En enkelt amning har her fortsat et tilbud til barnet om en mælkesammensætning der passer til barnets alder.
Og så spiller det med tænderne naturligvis også ind - men du har her selvfølgelig ret i at det kan klares med tandbørstning og lige i forhold til tænderne, kan modermælk heller ikke siges at være af det bedste ;)
Så er der det med at barnet bliver holdt i en babyrolle og ja, her kan man naturligvis sige at det samme sker, hvis man ammer meget længe og man kan også diskutere, hvor lang tid man bør amme - netop, hvad er barnets behov og hvad er mors behov.
WHO anbefaler amning - gerne til barnet er 2 år, det har blandt andet betydning i forhold til brystkræft - ...
... risikoen for brystkræft hos kvinder falder jo længere tid de ammer.
Samtidig skal man dog også huske på at vi i DK ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande.
Det skal her også nævnes at i Danmark er vores bryster en del af vores sexualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget sexuelt i vores kultur …
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor siger vi at tidspunktet for ammestop må afhænge helt af hvordan man som mor og barn har det bedst og det er vigtigt at lytte til sit barn og de signaler barnet sender.
Der er altså i forhold til amning lidt andre ting der spiller ind (blandt andet forebyggelse af brystkræft) som man kan sige ikke har betydning, når man giver flaske. Her må man i stedet prøve at se på barnets behov og faktisk vil de fleste børn, når de er mellem 12-18 måneder foretrække en godnathistorie og en kop mælk fremfor flasken. Det handler om at få skabt en ny måde at putte på, give nærhed på og acceptere at barnet nu er det ældre og ikke længere behøver blive lullet til ro af en flaske.
Der er jo hele tiden forskellige tidspunkter i barnets liv, hvor der begynder en ny æra og i 12-18 måneders alderen starter ofte den tid, hvor flasken altså slutter og noget andet og bedre sættes i stedet.
Jeg håber du kan bruge mine tanker her videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.