Brev:
Lidt hjælp til nattesøvnen ...
Hej Helen
Jeg har i længere tid læst med på sidelinien, og har nu brug for at få dit input til vores piges nattesøvn.
Ida er nu 8 mdr, og sover ikke særlig godt om natten, til stor frustration for hendes mor, der ikke er særlig frisk, udhvilet eller overskudsagtig mor, som hun gerne ville være. Ida virker heller ikke selv særlig udhvilet ovenpå sådan en nat, og jeg vil derfor gerne have din mening.
Vores typiske dag ser således ud:
6-30-7.30: Ida vågner. Vi ligger lidt i sengen og hygger, mens mor får øjne
8.00: Havregrød med frugtmos og vand af kop
8.30-9: Middagslur i barnevogn. Er begyndt at sove ca 2 timer de sidste 3 ugers tid.
10.30-11: Vågner. Får typisk grød eller frugtmos m vand og noget at sidde med selv. Evt amning
12: Frokost. Typisk rugbrød med pålæg, evt lidt grøntsagsmos
13-13.30: Middagslur på en times tid.
14.30-15: Vågner, amning. Sidder med lidt blød frugt, grøntsagsstænger selv.
17.30-18: Aftensmad. F.eks. grøntsagsmos, grøntsagsstænger eller det vi spiser.
18.30-19: Klar til seng. Får ren ble, bliver ammet, puttet i hendes slyngevugge med 2 godnatsange og sover typisk efter max 10 min vuggen.
Nogle aftener huserer hun så længe med at vågne hver 20. minut og lige ville vugges i søvn igen, andre gange sover hun fint 2 timer i streg, før hun vågner og vil vide vi er der. Så en typisk aften kan se således ud:
20: vågner, vugges i søvn
21: vågner, vugges i søvn
22: vågner, vugges i søvn
23-24: Vågner, ammes og puttes i vuggen igen. Her behøver jeg ofte ikke at vugge hende
01: vågner, vugges i søvn
02: vågner, vugges i søvn
04: Vågner, ammes og sover igen i vuggen
05: Vågner, vugges i søvn eller kommer over i sengen
07: Dagen starter forfra
Det er ikke alle nætter, der ser sådan ud, men de sidste 3 uger har de desværre domineret og jeg er træt med træt på :)
Når jeg ser det listet op, virker det vildt, at hun skal vugges så meget, og er i tvivl om hun er betinget af vuggen for at komme videre i søvnen - men det er den nemmeste måde at få hende til at sove på, vi er i princippet glade for det og hun har ikke brug for det i dagtimerne. Vi har indtil for nylig samsovet med Ida i tremmeseng ved siden af vores seng (som sidevogn), hvor hun blev ammet efter behov (hvilket nok også var rigeligt ofte i følge eksperternes mening), men det virkede fint og hun faldt fint i søvn bagefter ved siden af mig. Nu kan hun dog ikke finde ro ved siden af mig, møfler rundt, brokker sig, vil ikke amme osv. Jeg prøver et par gange om ugen at se om hun vil falde i søvn hos os efter amning om natten, da det er langt det letteste for os allesamme mht nattesøvn - men det kan hun desværre ikke..
Jeg har flere gange læst "sov igennem uden gråd", og indført rådene derfra med en bestemt ...
... sovelyd, stille berøringer, og hun har også en bamse at putte med, som hun er glad for.
Jeg ved der i hendes alder lige nu er et tigerspring med meget motorisk uro - så er det simpelthen det, der er vores problem? Er det i så fald bare et spørgsmål om at bide tænderne sammen og komme ud på den anden side om en måneds tid - og tror du så hun sover bedre der?
Jeg har sådan set ikke noget i mod at amme et par gange om natten, f.eks. midnat og kl 4, da jeg ikke pt er interesseret i at trappe amningen ud og vil også gerne amme om dagen - problemet er bare alle de formålsløse gange, hun vågner om natten. Hvis jeg rører hende om natten, stryger hende over hovedet eller ryggen, virker hun til at blive irriteret over det og forsøger at fjerne mine hænder - derfor vugger jeg hende og det tager ikke mere end et par minutter, så sover hun tungt igen. Så problemet er heller ikke slyngevuggen og det at hun skal vugges, men at hun vågner så ofte..
Hun sover forresten i den anden ende af et stort soveværelse (ca 10 meter fra sengen) og vi har ikke det store behov for nødvendgivis at få hende ud af soveværelset. Vores hus er heller ikke indrettet, så man nemt kan få hende ud af soveværelset (skal i så fald rende ned af en trappe og hele vejen gennem huset til børneværelset - og det gider jeg ikke og har heller ikke lyst til hun ligger så langt væk endnu).
Vi har dog planer om at sætte en skillevæg op i soveværelset i løbet af et par uger, så hun på sin vis får sit eget værelse der, men ved ikke om det ændrer noget..
Har du nogen gode råd til os?
Et andet problem er at vi gerne vil have far lidt mere ind over putningen.. Det kræver sin kvinde af mig pt at stå alene med det her aften/natteritual, og min mand vil gerne aflaste mig, og tage sin tørn - men det er Ida ikke enig i. Hvis vi sender min mand op til Ida i løbet af aftenen, hvor vi ved hun ikke er sulten, går hun helt amok og skriger og skriger og skriger, indtil jeg kommer derop.
Vi har prøvet alverdens ting og koordineret de ting vi siger/ ikke siger/ at hun ikke ser min mand/ at vi vugger ens - men lige meget hjælper det.. Hun bliver simpelthen så ked af det og helt kørt op. Vi har prøvet at give ham mere end et par minutter af gangen til at få hende til at falde til ro, men det hjælper ikke og min mand bliver meget påvirket af Idas gråd i situationen, og hun er virkelig meget ulykkelig.
Er der nogen gode råd til det problem? Min mand skal hjem på barsel om et par uger, og vi overlapper hinanden med ca 14 dage, inden jeg skal tilbage på arbejde, så det må gerne blive bedre inden længe - men det kommer måske automatisk, når de tilbringer mere tid med hinanden?
Ser frem til dit svar og beklager, hvis det virker lidt rodet..
Venlig hilsen
Idas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...