Svar: Eksem og madplan
Kære Basim og Omars mor
Nu hvor Basim er 6 måneder gammel, så må du gerne give ham meget mere forskelligt at spise og stille og roligt skal han til at have mad, som I andre spiser. Det er fortsat vigtigt at han får masser af grød og mos, men du kan variere det meget mere nu.
Han kan få de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, han kan få frugtmos af forskellig slags, han kan tilbydes stort set alle slags grøntsager, du kan lave mos af f.eks.: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du må også meget gerne købe mos til ham på glas, det er helt okay at bruge dette, det kan være praktisk i hverdagen og er med til at give ham lidt variation.
Stille og roligt skal du til at tilsætte kogt kød og fisk i mosen og her er det godt at starte med f.eks. lidt kogt kylling eller kalkun og derefter kan han få kalv, lam, okse, and osv. Det skal som sagt koges eller du kan lave det i ovnen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte og torsk. Du må gerne bruge lidt tun fra dåse, eller f.eks. købe lidt torskerogn, som du kan komme i grøntsagsmosen og på den måde få givet ham lidt fisk.
Han må også gerne begynde at få lidt i hånden, som han kan sutte på og bide lidt i, opbløde med spyt. Det kan være agurkeskiver, blødere frugt som appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende og så kan han også få lidt ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper, du kan købe tvebakker - jeg tror det hedder 'kavringer' på svensk. Du skal dog være opmærksom på at han fortsat ikke må få for meget gluten. Det er især i hvede at glutenindholdet er højt.
En plan for dagen til Basim på 6 måneder kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes/Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden - appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende at sutte på, vand af kop. Hvis han ammes skal han have jerntilskud, hvis han får flaske behøver han ikke få jerntilskud.
Ammes eller flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes derudover ristede rugbrødsbjælker eller andre brødskorper at gnaske på, kan også få f.eks. en agurk at sutte på. Vand af kop.
Ammes eller flaske med mme og puttes til middagslur kl. ca 13. Alt efter hvor længe han har sovet formiddagslur
Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden at sutte på og evt lidt frugtmos ligesom om formiddagen. Vand af kop og ofte også fortsat behov for en flaske om eftermiddagen.
Powernap begynder at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød ...
... eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad, tilbydes igen lidt brødskorper, agurk eller lignende, som han kan gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske eller amning kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Amning eller flaske med mme
Som du kan se er der i denne plan fortsat mange måltider, det behøver ikke være meget han spiser hver gang, men det er vigtigt at han tilbyde lidt og tit og at tilbudet varierer. Der er også fortsat plads til 6 flasker/amninger dagligt.
Jeg er ikke helt klar over om du ammer, giver flaske eller gør begge dele, derfor har jeg lavet planen så begge dele indgår :)
Med hensyn til Omar, børneeksem og creme, så er det naturligvis vigtigt at du får lægen til at vurdere, hvorvidt han har brug for en medicinsk creme. Det er meget normalt at det i perioder er nødvendigt med en locoidbehandling, hvor du får en creme på recept hos lægen.
Men i de perioder, hvor han ikke behøver særlig behandling, hvor eksemen ikke er voldsom og hvor du vil forebygge og sørge for at han får en god hudpleje, så er det vigtigt at du bruger en god creme beregnet til børn med eksem. Der er rigtig mange cremer at vælge imellem, udvalget er stort og jeg kan godt forstå du synes det er lidt af en jungle at finde rundt i ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er generelt en god idé at vælge produkter som er uden parfume og hormonforstyrrende stoffer. Medic Team har blandt andet lavet en hudserie, der hedder Meditar, her er forskellige cremer til forskellige typer af problemhud, blandt andet også creme til netop behandling i perioderne mellem steroidbehandling. Da produkterne ikke er tilsat parfume, så lugter de ikke ret godt ...
Locobase Repair er også en mulighed, den har et meget højt fedtindhold og det kan være godt her i vintermånederne.
Der er også f.eks. Aderma Exomega serien som også er udviklet til børn med børneeksem. Den skulle stabilisere hudens fedtstofindhold og reducere kløe og irritation. I de to nævnte serier findes både shampoo, creme, sæbe osv. Således at du også kan bade og vaske din dreng med hudvenlig sæbe, specielt til pleje af allergi. Disse produkter er dog ret dyre.
En fjerde mulighed, som du kunne forsøge dig med er Derma serien. Den fås i de fleste almindelige supermarkeder i Danmark og måske også i Sverige. Den koster ikke så meget og så er den helt fri for parfume og parabener :).
Prøv at se Derma.dk. Her kan du også få både sæbe, shampoo og creme og det vil være rigtig godt at du både i badet og efter badet bruger noget som er hudvenligt og uden parfume. Hvis den sæbe du lige nu bruger i vandet indeholder parfume, så vil det naturligt påvirke Omars eksem, så huden bliver meget mere rød og irriteret i badet.
Det er altså ikke nok kun at smøre bagefter, det er også vigtigt at du tænker over hvad sæbe du bruger. Så mit råd til dig er at du forsøger med Derma serien i første omgang og ser hvordan han reagerer, når du begynder at bruge den både som shampoo, sæbe i vandet og smører ham med cremen efterfølgende :)
Rigtig meget held og lykke med dem begge :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.