Svar: Ernæring, forstoppelse, varm dreng
Kære Tine
Det lyder som om at det har været en god beslutning for jer at få din dreng over på flaske med modermælkserstatning, selvom det giver ham lidt ekstra maveproblemer, så tager han nu på og det lyder som om at I alle trives med det - dejligt!
Laktulose er en god idé at give ham for at holde maven igang og du må som udgangspunkt give ham 1 ml pr kg han vejer og gerne fordele det over to gange dagligt. Det vil sige, at hvis han vejer f.eks. 6 kg, så han kan få 3ml morgen og 3 ml aften. Hvis dette ikke er nok, så må du give ham lidt ekstra indtil effekten er der, så kan du regulere lidt ned igen og finde en dosis der passer til at holde maven igang.
Det er fint at give ham Nan HA eller Grøn Allomin da de to produkter skulle have gavnlig effekt på træg mave. Det er også vigtigt at du giver ham vand af kop til maden, så han får væske nok - ofte er problemerne med forstoppelse sammenhængende med at barnet ikke drikker nok vand ...
Og så er det rigtig vigtigt at se på sammensætningen af maden, da det er vigtigt at holde maven igang naturligt. Nu hvor han er 6 måneder, må han få stort set alt og det er en god idé at variere hans indtag. Du kan give ham havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du må gerne give ham frugtmos af forskellig slags til at holde maven igang. Hold igen med banan og giv i stedet f.eks. sveske, blomme eller abrikosmos.
Du kan også give ham grøntsagsmos af stort set alle slags grøntsager og hvis han ikke er til kartoffel, så prøv med mos af alt muligt andet: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Når han er godt igang med grøntsagsmosen og har fået lidt mere smag og variation, så varierer du yderligere ved at begynde at tilsætte kogt kød og fisk ...
... i mosen. Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Lidt sovs på grøntsagsmosen til at give smag, det kan være lidt smørsovs eller lidt tomatsovs. Hvis I skal have en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomat med lidt milde krydderier som timian og oregano, så må du også gerne give ham lidt af det. Det kan også virke som god smørelse for tarmen.
Grøntsagsmos laves lettest ved at koge forskellige grøntsager, tilsætte fedtstof og mælk og så blende det sammen. Kartofler bliver normalt klæbrige, hvis man blender med en almindelig stavblender, så her er det bedre at piske dem ... måske er det her du oplever problemer. Hvis du laver en kartoffelmos til jer alle sammen og den er lavet på sødmælk, så kan I alle til gengæld spise det samme :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til påklædning når han skal sove ud, så må du forsøge dig lidt frem. Ofte anbefaler jeg at man sætter sig på en havestol og sidder helt stille. Det giver hurtigt lidt fornemmelse af hvor koldt det er og hvor meget tøj, dyne osv. der er behov for. Der kan være kuldeindfald fra jorden, man kan måske mærke at det trækker ind i siden osv. og det er en god idé at tænke "Hvad ville jeg selv tage på og have om mig, hvis jeg skulle sidde her et par timer ...".
Men ofte vil undertøj, strømper, langærmet bluse, lange bukser, trøje, og så en eller anden form for dragt være passende. Hvis det ikke er meget koldt, så er en fleecedragt rigtig god og når det bliver koldere i vejret er det nødvendigt med en flyverdragt. Derudover hue og handsker.
Mærk ham i nakken, hvis han virker svedig og våd i nakken, så har han for meget tøj på, hvis han virker kold, så har han for lidt tøj på ...
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.